Privat strand: Danmarks fem billigste huse direkte til vandet

Med mere end 8.700 km kyststrækning i Danmark er der gode muligheder for at bosætte sig med privat strand - også til priser under 10 millioner kr.

Artiklens øverste billede
Stranden her er privat og hører til villaen på Mogenstrupvej 15 i Roslev. Foto: Danbolig Skive

Du kan se solen gå ned over bølgen blå.

Pjaske rundt i havet uden at være mere end din haves længde hjemmefra.

Du kan også tage køkkenhaven til det næste niveau og være selvforsynende i tang til dine høj-gastronomiske udfoldelser.

Fornøjelserne er ikke bare for dem, der kan sætte et tocifret million-beløb eller endnu mere i fast ejendom med privat strand.

Med over 8.700 km kyststrækning og metervis af strandbredder ind langs fjordene er der nemlig også gode muligheder for at købe de eksklusive strandbeliggenheder til lavere priser rundt om i landet.

Det skriver Boliga

Her er fem villaer med privat strand til salg for under 10 mio. kr.

Storebælt: 2.995.000 kr. 

Huset på Langeland ligger på en 6.576 kvm stor grund. Foto: Ejendomsmægler F. Volf Sørensen

På Houvej 99 i Tranekær på Langeland ligger denne 341 kvm store stråtækte villa bare 170 meter fra sin egen private strand.

Bølgerne, der bruser ind her på Langelands spids, kommer fra Storebælt, og ifølge salgsannoncen er der panorama-udsigt over søtrafikken i farvandet fra husets første sal, skriver Boliga. 

Se huset her

Limfjorden : 3.250.000 kr. 

Huset på Mogenstrupvej er bygget i 1950. Foto: Danbolig Skive

Huset på Mogenstrupvej 15 i Roslev ligger mellem fredskov og boligens egen private strandbred ud til Limfjorden på en grund, der er over 15.000 kvm.

Villaen er 227 kvm stor, og til den hører der et udhus, hvor der ifølge salgsannoncen er plads til at holde hest.

Til dem, der er mere til havdyr end hovdyr, kan middagsmaden med lidt snilde fiskes i fjorden lige ud for hjemmet.

Se huset her

Storstrøm : 3.295.000 kr. 

Huset på Gåbense Strandvej ligger på en grund, der er 300 kvm. Foto: Danbolig Vordingborg.

Gåbense Strandvej 61D i Gåbense er en del af en ganske nyopført ejendom, der ligger helt ned til havet i Storstrømmen mellem Falster og Sjælland.

Huset er 245 kvm stort, og fra terrassen er der udsigt til Storstrømsbroen, som man kan bade i skyggen af fra stykket med privat strand.

Se huset her

Horsens Fjord : 4.250.000 kr.

De nye ejere af dette hus på Hjarnø kan selv bestemme, om de vil bruge det som helårs- eller sommerhus. Foto: Nybolig Horsens Ejendomskontor

På Nordre Strandvej 1 på den lille ø Hjarnø i mundingen af Horsens Fjord ligger en rød murstensvilla på en grund helt ned til vandet i Hjarnø Sund.

I alt hører der 80 meter strand med til huset, og hvis de nye ejere ønsker det, kan der etableres en bade- eller bådebro fra strandbredden.

Udover den 149 kvm store villa er der ifølge Boliga også et lille badehus med solterrasse på grunden.

Se huset her

Øresund : 8.995.000 kr.

Til strandvejs-villaen i Helsingør hører der 100 kvm kælder. Foto: Danbolig Espergærde

På en anden Nordre Strandvej - den i Helsingør - ligger der i nr. 82B også en villa, der har privat strand i baghaven.

Villaen er 340 kvm stor og har fra flere rum udsigt over Sverige og Øresund, som man kan smide sig i fra eget strandareal.

Foruden huset er der 48 kvm anneks med køkken, badeværelse og pejs.

Se villaen her

Kilde: Boliga.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.