OL-guldvinder sælger million-villaen i Nordsjælland

Den danske badmintonlegende Poul-Erik Høyer flytter fra sin stråtækte skovvilla.

Artiklens øverste billede
Huset, der er bygget i 1902, ligger helt ud til skoven på en villavej i Gribskov Kommune, hvor Poul-Erik Høyer sidder i byrådet for Venstre. Foto: Danbolig Helsinge

Den tidligere badmintonspiller Poul-Erik Høyer skal til at finde en ny kaminhylde til sine mange guld-trofæer.

90'ernes badminton-darling har nemlig med sin hustru sat parrets 252 kvm store villa i Helsinge til salg for 4.995.000 kr.

Det oplyser Boliga

Lykkes det Høyer-parret at få solgt den stråtækte villa til prisen, har de udsigt til en lille fortjeneste i forhold til den pris, de selv gav for boligen i 1999.

Den gang stod der nemlig 3,2 mio. kr. på det endelige skøde.

Huset, der er bygget i 1902, ligger helt ud til skoven på en villavej i Gribskov Kommune, hvor Poul-Erik Høyer sidder i byrådet for Venstre.

Villaen har fem værelser fordelt på to plan, en lille kælder og så ligger den på en grund, der er knap 1.800 kvm stor, skriver Boliga Kendte.

Indvendigt er der synlige loftsbjælker i flere rum, teenage-afdeling, et stort køkken og et badeværelse af ældre dato.

Badminton, Bruxelles og bolighandel

Poul-Erik Høyer vandt to All-England titler i midten af 90'erne, mens han i 1996 kunne smykke sig med en OL-guldmedalje ved legene i Atlanta.

Herfra mindes mange nok badminton-legenden flå sin trøje op i glædesrusen efter at have vundet semifinalen.

Høyer indstillede karrieren i 2000 og har siden da erhvervet sig i forskellige sports-komitéer og som lokalpolitiker for Venstre.

I 2014 stillede han op til Europa Parlamentsvalget, men blev ikke valgt ind.

Om det atter er udlandet, der trækker i parret, er ikke til at vide, da de ifølge Boliga endnu ikke har fået tinglyst skødet på en ny bolighandel.

Poul-Erik Høyer bor dog fortsat i Gribskov Kommune på en adresse nærmere arbejdspladsen på rådhuset.

Kilde: Boliga.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.