Leret skal tilbage på danske hænder

I en nedlagt møbelfabrik på Bornholm er en håndfuld danske keramikere i gang med at gøre klar til at opfylde en fælles drøm. Om at dreje, glasere og brænde keramik og stentøj i en regulær fabrik. En lille en af slagsen, men en af de ganske få, der er i Danmark.

»Der er en lang tradition for at lave keramik, og førhen var der også masser af produktion. Men i takt med udviklingen er det meste af produktionen blevet outsourcet til andre lande, hvor det er billigere. Det er der i og for sig ikke noget galt med, men vi synes bare, det er synd, hvis den knowhow og tradition for at kunne håndværket følger med ud – og forsvinder,« siger keramiker Karen Kjældgård-Larsen, der påpeger, at fabrikken ikke kun er for hende og de andre ejere, men for »alle, der er interesserede i at producere kvalitetskeramik uden mellemled.«

Hun er den ene del af duoen Claydies, kvinden bag den ultrapopulære nyklassiker Megamussel-stellet og en af de keramikere, der er gået ind i projektet Den Danske Keramikfabrik. For bevarer vi produktionen, bevarer vi også håndværket.

»Den største mission i det er at bevare håndværket. Når produktionen forsvinder, sker det samme med mange af uddannelserne. Man kan for eksempel ikke længere blive uddannet pottemager på teknisk skole. Det er et skridt på vejen til, at håndværket også forsvinder.«

Idealisme og nærhed

Det er idealistisk og måske lidt højtravende, indrømmer Karen Kjældgård-Larsen. Men det er netop grunden til, at hun og hendes partner i Claydies, Tine Broksø, er en del af projektet

»Vi går lidt en anden vej. Det er som at være med til at skrive historie – jeg synes, det er en smuk tanke og et flot ideal,« siger hun.

Men kunne vi ikke bare være gode til at designe her i landet og så lade andre om at udføre håndværket?

»Jeg vil vove at påstå, at man er bedre til at udføre designet, hvis man har en ide om håndværket bag. Selvfølgelig er det ikke sådan, at én, der ikke er uddannet keramiker, ikke kan designe keramik, men der er så mange faldgruber, hvis man ikke kender til den proces, det er at producere keramik. Det giver overhovedet ikke mening at skære håndværket fra – det er ligesom at sige, at alle mennesker er lige så gode til at lave mad som en uddannet kok,« siger Karen Kjældgård-Larsen.

Men der er også en anden, mere praktisk, årsag til, at Karen Kjældgård-Larsen synes, det vil være rart at have en fabrik lidt tættere på værkstedet i København, end Fjernøsten er.

»Det er også ønsket om at gøre tingene mere simpelt og mere tæt på at sidde på eget værksted og producere. Hvor man ikke lige pludselig også skal påtage sig distributørrollen, som hvis man får produceret i udlandet. Og hvor man ikke absolut behøver at hive en container med 10.000 enheder hjem for overhovedet at lægge ordren. Vi vil gerne kunne blive ved med ”bare” at være håndværkere,« siger Karen Kjældgård-Larsen.

Og som en lille bonus, er det også mere bæredygtigt, da man slipper for transporten den lange vej fra for eksempel Kina til Danmark.

»Keramik er ret ressourcekrævende at producere, men ved at bevare det herhjemme – ikke mindst på Bornholm, som har planer om at køre på 100 pct. grøn energi i 2025 – så begrænser vi en del af ressourceforbruget,« slutter hun.

Bunden i vejret

Flere af keramikerne bag Den Danske Keramikfabrik arbejder på et projekt, som skal synliggøre fabrikkens identitet på en række keramiske genstande. De tager udgangspunkt i fabrikkens logo og fokuserer på signatur og bund.

»Keramik er noget, man altid lige vender om for at se stemplet eller signaturen i bunden. Derfor har vi brugt arbejdstitlen ”Med bunden i vejret”,« fortæller keramiker Karen Kjældgård-Larsen.

Hun og hendes makker Tine Broksø i Claydies har lavet udkast til to dele: En kop, hvor bunden er meget større end koppen, og logoet fylder hele bunden,

og små kakler, hvor den ene side blot har det rå logo, og den anden side er dekoreret.

Projektet er endnu på tegnebrættet, og fabrikkens åbning vil blandt andet blive markeret og kunne opleves på udstillingen Dansk Design Nu, der åbner i begyndelsen af 2016 på Designmuseum Danmark.