Marmor er moderne historiefortælling

I 1990’erne og 00’erne var marmor et udskældt materiale. Alt, hvad der så meget som mindede om marmor, blev prompte renoveret eller skjult fra overfladen. I stedet blev der gjort plads til fine klinker på badeværelset, glasborde og elementer af træ. Men efter mere end 20 år i skyggen er marmor blevet in igen. Flere og flere har indlemmet den tunge natursten i hjemmet, og diverse boligmagasiner har påpeget marmorens genopståede popularitet. At tingene går i ring og bliver moderne igen, er ikke noget nyt. Men hvordan kan et materiale som marmor gå fra at være topmålet af kikset til at være det mest populære i moderne boligindretning? Det har historiker og adjunkt i designstudier Toke Riis Ebbesen set nærmere på.

En ”instant history”

Toke Riis Ebbesen forklarer blandt andet marmors genopståelse med, at det har en “instant history”. Det vil sige, at det uanset hvad altid vil referere tilbage til fortiden.

»Marmor er i dag en del af en trend, hvor patinerede materialer er in, ligesom kobber og træ. Det kaldes ”instant history”, når materialerne i forvejen ser lidt brugt ud. Og det signal sender marmor, eftersom det har været et materiale, der har været brugt siden antikken,« siger Toke Riis Ebbesen.

Netop når tingene ser brugte ud, har de typisk også en historie med sig. Eller i hvert fald ser de ud som om, at de har en historie med sig. Historiefortælling og patina er stadig store tendenser i både modeverdenen og boligindretningen. Marmoret kan så at sige skrive sig ind i historien, hvad angår den trend. Men spørgsmålet om, hvorfor vi har brug for patina og historiefortællingen i vores møbler og faktisk også tøj, er svær at komme med et præcist bud på. Nogle eksperter mener, det har noget at gøre med den postkrisetid, vi lever i. Den forklaring er Toke Riis Ebbesen hverken sikker på eller afvisende overfor.

»Der er ikke nogen bestemt tidsånd, der afgør en trend. Og ja, nogle peger på, at marmortrenden hænger sammen med postkrisetiden. Det er dog vanskeligt at sige noget konkret om,« siger Toke Riis Ebbesen og fortsætter:

»Men der er en tendens til, at når vi er i krise, så søger vi efter autenticitet, og man søger tilbage til fortiden for at finde en form for tryghed. Og her har marmor jo været et materiale, der tidligere har haft sine storhedstider.«

Den sidste storhedstid var i 1980’erne, hvor det især var yuppierne, der tog naturstenen til sig, og som ofte fik lov til at pryde badeværelset. Marmor skulle symbolisere rigdom, pompt og pragt. Ligesom historien også vidner om, hvordan flere magtbygninger og religiøse bygninger, som Taj Mahal, Pantheon og selvfølgelig Marmorkirken i København, er opført i naturmaterialet.

Høj konjunktur og naturlighed

Trendforsker Anja Bisgaard Gaede lader heller ikke postfinanskrisen alene være forklaringen på marmors nyeste invasion af stuerne. I stedet forklarer Anja Bisgaard Gaede trenden dels som et resultat af den minimalistiske boligindretning, vi danskere elsker at indrette os efter, og dels at moden nu går hurtigere i ring end før.

»Marmor har en glat og fin overflade. Og så giver det en naturlighed, som også er in. Bare på en lidt finere måde,« forklarer Anja Bisgaard Gaede og fortsætter:

»Marmor-trenden er også resultatet af, at tingene går i ring, og dét endnu hurtigere end før. Der skal mere til for at skabe noget nyt. Man bliver nødt til at forholde sig til materialegrundlag og derfra nytænke. Nytænkningen ser vi i den måde, designerne har valgt at give marmor et nyt formsprog på. Det er mere naturligt i udtrykket og ses både i grøn og rosa, hvorimod det i 80’erne mere var hvid marmor, der var in,« siger Anja Bisgaard Gaede.

Netop, at marmor er en natursten, er noget, de to forskere nævner uafhængigt af hinanden.

Og hvis man bare har fulgt lidt med i tendenserne det seneste års tid, har ordet naturlighed været som et rungende ekko i designverdenen. Rigtig mange designere i dag nævner naturlighed som et bærende stilpræg i deres design. Og hvis ikke, bliver ordet snedigt smidt ind i en bisætning før eller senere. For naturligheden og dens rolle i trendene de seneste år er en anden forklaring på, hvorfor naturstenen marmor er kommet tilbage.

»Naturligheden begyndte at fylde meget i folks tankegang, da der var højkonjunktur i samfundet. Her kunne vi alt. Der var ingen grænser,« forklarer Anja Bisgaard Gaede og fortsætter:

»Men så begyndte vi at blive bevidste om det her forbrug, og det fik os til at tænke på naturen i form af at blive mere bæredygtige i vores design. Og lige efter det, så bliver vi ramt af krisen. Og så var det bare nærliggende at forblive i naturens tegn.«

Marmor er aldrig neutral

Set i et større perspektiv har danskernes tilgang til design altid været mere naturlig og nedtonet end mange andre nationer. Og hvad angår marmoret er anvendelsen i dansk design i stor kontrast til for eksempel antikkens Grækenland og Romerriget. Statuer og magtbygninger blev traditionelt opført i hvid marmor. Herhjemme har vi dog gået lidt stille med dørene, når det gælder design og arkitektur. Ifølge Toke Riis Ebbesen har den ydmyge brug af marmor og higen efter naturlighed noget at gøre med vores samfundsmæssige indretning. Vores socialdemokratiske og velfærdsorienterede samfund har nemlig gennem tiden smittet af på vores designfilosofi.

»I Danmark har marmor haft en lidt speciel rolle. I den danske kultur stikker man ikke for meget frem. Arkitektur og design har altid været lidt ydmygt. Det, at bruge marmor i forhold til at vise rigdom, har ikke været den måde, vi danskere har brugt marmor på. Det ser vi for eksempel med Aarhus Rådhus,« fortæller Toke Riis Ebbesen og fortsætter:

»Oprindeligt var det bygget i jernbeton. Men så var det ikke monumentalt nok. Arne Jacobsen foreslog derfor at beklæde det med marmor for at give det et monumentalt udseende. Og det blev det så.«

Rådhuset fik et nyt tårn og blev derefter beklædt i 6.000 kvm grålige marmorplader. På den måde skulle det udstråle lidt mere kostbarhed uden at være for prangende. Den strategi mener Toke Riis Ebbesen blandt andet kan have noget at gøre med den danske funktionalisme.

»Den danske funktionalisme betegner brugen af mursten og træ og flade bygninger, der ikke overskygger for meget. Det hele skal være ligeværdigt og ligger i tråd med den her socialdemokratiske opfattelse,« slutter Toke Riis Ebbesen.