Fortsæt til indhold
Bolig

Klassisk bolig får moderne makeover - se hvad et par farver kan gøre

Den perfekte klassiske lejlighed blev endnu mere perfekt, efter den fik den store tur med farvepenslen. Kan I lide resultatet?

Rita Gunnarsdóttir Dam, Fotograf: Andrius Stepankevi?ius

Hvor er farverne?
Hvis denne lejlighed var en person, ville den være en god blanding af en sofistikeret ældre dame og en maskulin minimalisme-entusiast.

Lejligheden er egentlig stilfuld nok i sig selv. Du træder ind på et misundelsesværdigt mørkt sildebensparket, væggene er iført en støvet grå farve, og fliserne med de små ruder i entreen og badeværelset giver et klassisk twist.

Se også: De nyeste artikler på iBOLIGEN netop nu

Men det var, som om der manglede noget. Farver. Et designteam fik til opgave at pifte lejligheden op med møbler i alle regnbuens farver, og det har alvor har sparket i liv i det ellers monokrome look.

En knaldrød tråd
Når du træder ind i den 114 kvadratmeter store lejlighed vil dit første møde blive med de fine mønstrede fliser, der både pryder entreen og badeværelset. Lige præcis disse rum er forbundet af en rød tråd - bogstaveligt talt.

Se også: Hus på 55m2 - Form som strygejern og to klodser

De sort-hvide rum er peppet op med møbler i en knaldrød farve. Entreen er udstyret med et rødt minibord, mens badeværelset har fået selskab af en rød designerstol. Det meget klassiske rum en er blevet en kende mere interessant med de vovede farver.´

Lidt gammel, lidt nyt
Samme taktik har man brugt i den overdådige stue med lysekrone og mørkt sildebensparket, dog med en gul farve i stedet for. Det første, der falder en i øjnene, når man sætter fødderne ind i stuen, er det skriggule sofabord. Et lille møbel, der alligevel løber med al opmærksomheden.

Se også: De bedste boligkataloger og lookbook samlet på iBOLIGEN

Folkene bag ville have møbler og lejlighedens stil til at smelte sammen på en naturlig måde. Der er en fin balance mellem nyt og gammelt. Det ser man tydeligt i køkkenet, hvor HAYs minimalistiske barstole står side og side med den overdådige lysekrone.

Du kan se mere af boligen her.