Byhaver indtager provinsen

De seneste par år er der poppet den ene byhave op efter den anden, hvor byboer med grønne fingre har sået, luet og høstet på livet løs. Konceptet med byhaver er dog ikke noget nyt fænomen. Mens krisen rasede i 1970’ernes USA, gik grupper af befolkningen i de større byer sammen om at anlægge haver.

Sammen dyrkede de alle de afgrøder, de kunne komme til. Og hvor som helst de kunne komme til i byen. Der blev dyrket i gårdhaver, på små grønne pletter i byerne og endda også på tagene. Byhaverne var et sandt modtræk, der virkelig kunne betale sig dengang: Amerikanerne fik billige grøntsager og mad på bordet. Men haverne skabte også en tryghed blandt brugerne på grund af det fællesskab, der opstod.

Byhaverne er siden blevet et globalt storby-fænomen. Også i Danmark, hvor den første byhave så dagens lys i 1994 på Enghave Plads i København. Siden da er der røget mange grøntsager fra byjord til bord, og efter endnu en finanskrise er der kommet flere byhaver til. En tendens, der kan minde om den, som opstod på det amerikanske kontinent i 1970’erne.

»Der er nogle ildsjæle derude i det danske land, som på egen hånd starter byhaver op. Lidt ligesom dengang i 1970’erne i USA,« forklarer Marie Markman, der er arkitekt og har skrevet en ph.d. om landskabsspredning i byerne.

Landskabet kommer til byerne

Gennem 2010’erne blev det hipt at være ”grøn” og etablere en byhave, især i Hovedstadsområdet og Aarhus. Byhaverne blev hurtigt slået fast som et storbyfænomen, hvilket det stadig er. Men det har også spredt sig til resten af landet, viser undersøgelsen ”Dyrk din by” fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

I byer som Randers, Horsens, Vejle og Kolding har den grønne bybølge nu også bidt sig fast. Noget, der begejstrede den tidligere minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S), som tidligere på året udtalte:

»Det er interessant at se, hvordan vi kan få plads til mere landliv i byerne, og hvordan det kan bidrage til at styrke de lokale fællesskaber i byerne. Jeg mener, at en af de største kvaliteter ved byhaver er, at de kan skabe en helt særlig ramme, hvor beboerne i lokalområdet kan mødes på tværs af kultur, køn og alder.«

Ifølge arkitekt og ph.d. Marie Markman er der flere grunde til, at byhaverne er vokset ud af byerne.

»Danskerne er blevet mere opmærksomme på vores udfordringer inden for miljø og klima. Der er en generel tendens til, at vi bliver mere grønne og bevidste om de miljømæssige problemer, og det får os til at handle mere aktivt ved for eksempel at dyrke i byerne. Men vi vil også gerne have lidt af det hele. Selv om man har grønne fingre, vil man ikke miste bylivets muligheder,« siger hun.

Samtidig med at danskerne er blevet mere grønne, er der også sket en udvikling med byerne i Danmark. Der er så at sige kommet flere byer på landkortet, forstået på den måde, at de muligheder, storbyerne havde monopol på før i tiden, ikke er så unikke mere. I byerne uden for København og Aarhus er der også et pulserende byliv med cafeer, restauranter og kulturelle aktiviteter. Og nu er byhaverne der også.

Men hvorfor ikke bare købe sine grøntsager lokalt?

»Når vi går og roder med noget i haven, tror jeg, vi oplever glæde og ro. Der er en glæde ved at skabe, og det grønne skaber også en ro. Tankerne bliver mere enkle.«

Byhaverne har den egenskab, at de kan være et frirum, og det kan være noget, der trækker i folk. Samtidig er det et nemt og socialt rum at være i. Og det er endnu en af årsagerne til, at byhaverne nu fylder op i de mindre byer.

»Det er på en måde ufarlig grund at komme hinanden ved gennem byhaverne. Man kan gå til og fra haverne og samtalerne, som man vil,« fortæller Marie Markman og fortsætter:

»Man kan dele glæden ved at dyrke noget med andre på tværs af generationer og kulturer. Byhaverne har noget af det, foreningslivet måske også tidligere repræsenterede.«

For fællesskabets skyld

Byhaverne handler altså ikke kun om at få agurker og tomater til at spire og gro. Det handler i lige så høj grad om fællesskabet, konkluderer både Marie Markman og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Undersøgelsen viser også, at flere bliver glade, mindre stressede og oplever at lære nyt. En dag i byhaven giver både frisk luft og motion, men engagementet kan også føre til bedre relationer. Det sociale værested, som byhaverne er, gør det lettere at være naboer og lære hinanden at kende. Det giver et stærkt lokalsamfund og sammenhold. Byhavernes spredning peger altså i det store og hele på, at det er fællesskabet, der er grobunden.

»Det er basalt, men måske det, vi er kommet væk fra og forsøger at komme tilbage til,« siger Marie Markman om lysten til at engagere sig i en byhave.

Fem tips til at komme i gang med at dyrke byen

Hvis du går med tanken om at få din egen byhave, så er der gode råd og fif at hente her.

1. Først og fremmest kan du tjekke på internettet, om der ligger en byhave i din by. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har lavet et digitalt kort over landets byhaver. Dernæst er det blot at henvende sig. I nogle byhaver betaler man et årligt beløb pr. byhave, og i andre er det gratis. Men ellers sørger man typisk selv for frø til sin egen byhave.

2. Byhaver kan etableres på hustage, i gården, på nedlagte eller ubrugte byggegrunde eller i et hjørne af den lokale park. Når du har valgt din jord, er det vigtigt først at undersøge jorden for at sikre, at den ikke er forurenet.

3. Det er en god ide at lave markeringer rundt om din byhave, så andre tydeligt kan se, der ligger en have.

4. Hvis ikke der ligger en byhave nær dig, og I er et par stykker, der ønsker en byhave, så er det muligt at søge midler gennem fonde og på den måde få tilskud til jord til byhaverne. I din by er der sandsynligvis lokale fonde, der støtter op om bedre miljø i byen. Miljøministeriet giver også støtte til grønne tiltag, som f.eks. byhaver.

5. De fleste byhaver starter ret uformelt. Det kan de i og for sig også blive ved med. Men jo flere medlemmer, jo mere organisation kræver det. Det gør det nemmere at holde orden og status. En formel forening, hvor der er en form for organisation, er også en fordel, fordi støtte fra fonde og foreninger bliver nemmere.