Tilfælde gav bolig med udsigt over Øresund

Pernille Holmgaard havde forestillet sig at skulle bo i Hellerup, da hun og manden i 1998 ville skifte deres københavnerlejlighed ud med eget hus. Men tilfældigt blev de opmærksomme på en stor grund syd for Helsingør på en stejl vej med udsigt til vandet.

Her i et ældre kvarter med en blanding af sommerhuse og helårshuse var dengang stadig grus på vejen, som dog i dag er asfalteret. I det blandede kvarter var sommerhusene blevet om– og tilbygget i mange stilarter gennem årene. Nu var området under udvikling til rent villakvarter med hække eller buske omkring haverne, hvor der ikke må opsættes plankeværk.

Læser du med fra mobilen, så se flere billeder her

»Da vi flyttede ind, var beboerne på vejen lokale, som havde boet her i en menneskealder. Men på 16 år er der sket en udskiftning til børnefamilier, hvoraf mange er pendlere,« fortæller Pernille Holmgaard og husker også:

»I starten, når jeg kom hjem fra arbejde med toget fra København, var det som at komme i sommerhus med udsigt til hav og skibe lige fra de mindste joller til store containerskibe. Heroppe så alle sunde ud med en frisk ansigtskulør, fordi de opholdt sig meget udendørs.«

Da de havde købt grunden var næste skridt at finde ud af, hvilket hus, de ville have bygget. Opgaven fik arkitekt Jan Leonhardt, som de havde hørt om gennem venner. Han bad dem klippe billeder ud fra blade af huse og ting, de godt kunne lide. Dem brugte han som inspiration og skabte et hus i første streg, som kun skulle ændres en smule, før parret var tilfredse.

Familien fik lov at bygge det to etager høje hus, efter projektet havde været i nabohøring. For at give naboerne mulighed for at tage stilling til husets højde, havde familien fået lavet et ”mock-up” af husets planlagte højde. De to fulde etager afskrækkede ikke de omkringliggende, og byggeriet kunne hurtigt gå i gang.

»Efter et halvt års byggeri flyttede vi ind, og da var flere ting endnu ikke færdige. Kælder, udhus, carport og det ene badeværelse manglede. Det var bevidst fra vores side, da vi prioriterede høj kvalitet i valget af materialer. Vi valgte for eksempel et snedkerkøkken i massivt kirsebærtræ med granitbordplade fra Funktion. Derfor måtte vi spare op og give os god tid til det sidste, der manglede. Det store badeværelse fik vi først indrettet syv år senere for at få præcis den kvalitet og det rum, vi ønskede os,« forklarer Pernille Holmgaard.

Hun fortæller også, at huset i stram fiskerhusstil blev cirka en meter bredere, end arkitekten oprindelig havde foreslået. Og så blev huset udstyret med store glaspartier mod samtlige sider men først og fremmest mod syd og mod havet i øst.

»Om sommeren er vi ude hele tiden, når vejret tillader det. Så bruger vi flittigt de terrasser, der er på tre sider af huset. Vi har alle dørene mod terrasserne åbne i køkkenet, som året rundt er husets centrale rum. Her er altid nogen, og her laver børnene hellere lektier frem for på deres værelser,« siger Pernille Holmgaard.

I stueetagen findes også entre, teenageværelser og badeværelse. I kælderen er foruden bryggers et rum med kombineret kontor og hyggerum. Her har datteren veninder på besøg fredag aften, før de skal på diskotek, og her spiller sønnen Playstation med kammeraterne om eftermiddagen. På første sal er udsigtsstue og soveværelse med det badeværelse, som først blev bygget i 2005. I øvrigt med mosaikker i bruserummet med farver og mønster inspireret af toilettet på Restaurant Alberto K. på Royal Hotel i København.

»Det fedeste ved huset er lyset fra de store vinduer. På grund af lyset er her altid energi, og vi føler os aldrig pakket ind af andet end mørket om aftenen. På grund af vinduespartierne kan her blive ret varmt om sommeren, men så har vi dørene åbne på tværs af køkkenet ud til terrasserne. Desuden har vi fået markiser over de mest udsatte vinduer. Stuen bruger vi ikke så meget på den varme årstid.«

Parret overtog en grund med et vildnis af 70 træer og stikkende brombærkrat. Siden brugte de mange kræfter på at anlægge en ny og enkel have efter en dyr planering af arealet. Jorden fra udgravningen til husets fundament kunne ikke genbruges, da det var hård lerjord, og måtte køres bort. Siden er her anlagt en stor græsplæne i to niveauer, lidt frugttræer og en del stedsegrønt – blandt andet rhododendron.

»Vi har bevidst holdt det enkelt. Nogle synes, her er klinisk og foreslår, at vi møblerer og dekorerer mere. Men vi synes selv, her er rigeligt og har ikke behov for at omgive os med flere møbler og ting. Der skal også være ro for øjet til at nyde arkitekturen og udsigten til haven og havet, som også fylder rummene,« siger Pernille Holmgaard.

Hvad der derimod ikke er sparet på er skabe, for pladsen til opbevaring er sparsom i et hus uden loft. Skabene findes i værelserne, i entreen og i bryggerset i kælderen, hvor der også er grovkøkken og viktualierum.

»Vi startede med meget få møbler, som var loppefund og kurvestole. Men vi har siden udskiftet til mere holdbare kvalitetsmøbler, som vi tilfører personlighed med uventede detaljer. F.eks. en keramisk skulptur formet som en skammel, en stor kurv med puder og tæpper til haven og en slagterbænk af stål og egetræ, som står i køkkenet,« siger Pernille Holmgaard, der både lægger vægt på at skabe hygge og på at være tro mod husets arkitektur uden overflødig pynt.

Her bor