Forestillingen om det kedelige parcelhus har fået baghjul

Vejen til Bækkelunds Have i Odense ligner mange andre nybyggerområder i Danmark, hvor parcelhusene er blomstret frem som knopskud på en mark. Fra facaden ligner huset i svinget med de mørke mursten egentlig et ganske almindeligt parcelhus. Men en skrig-orange hoveddør er første indikation på, at her ligger et parcelhus, der ikke er helt som de andre. Bag døren med pang-farven bliver det hurtigt tydeligt, at huset skiller sig ud med et stort køkken-alrum i forskudt plan, en væg med indbygget brændeovn og en imponerende langside med glaspartier med frit udsyn til en sommergrøn skov. Her er fordomme om kedelige parcelhuse blevet kasseret, mens drømmene har fået fuld skrue.

Huset er på mange måder et eksempel på, at tredje gang er lykkens gang, for Mette og Kent Breinholt havde nemlig to husbyggerier bag sig, inden de kastede sig over Bækkelunds Have. Og det betød, at det nu var på tide at få realiseret drømme, der var i overskud fra de tidligere husbyggerier.

»Vi har selv gjort os en masse overvejelser og tanker om huset. Eksempelvis var det vigtigt for os, at gulvet i køkkenet blev nedsænket, fordi det gav mulighed for at udnytte grunden helt, så køkkenet nærmest går i et med udeområdet, og fordi det var en drøm, som ikke blev realiseret i det første hus, vi byggede,« siger Mette Breinholt og fortsætter:

»Men det har været vigtigt at have arkitekten med. For han havde en masse ideer, som vi aldrig selv var kommet på. Som ovenlysvinduet, der lyser hele gangen op, eller vores væg med brændeovn med indbygget plads til træ. Samtidig har arkitekten også fortalt os, hvilke af vores drømme der kunne lade sig gøre, og hvilke der ikke kunne.«

Mens husets ene udvendige side mod vejen minder om de andre flade, lange parcelhuse, er der tænkt ud af boksen, hvis man betragter huset fra den modsatte side. Tre kasser udgør nemlig langsiden mod skoven. I den ene kasse er køkken-alrummet, i den næste findes husets stue og i den sidste sove- og badeværelse.

»Vi valgte at inddele huset i tre kasser for at undgå den lange flade, som er typisk for parcelhuse, og som også godt kan blive en smule kedeligt,« siger Mette Breinholt.

Huset bærer præg af, at parret har tænkt sig godt og grundigt om. For det er næsten svært at finde detaljer, som beboerne ikke på en eller anden måde har været med til at udtænke. Udhænget til taget, der fungerer som afskærmer for solen, er beklædt med hårdttræslameller, som er en måde at kombinere natur med murstensbyggeri. Den lille bar i køkkenet er selvbygget, og køkkenet er sammensat af dele fra Kvik og Tvis. Forberedelser og plantegninger tog i øvrigt lige så lang tid, som selve det at bygge huset.

»Det tog cirka et år at bygge huset, men lige så lang tid at planlægge og tegne det færdigt. Og det er nok et godt råd at være opmærksom på, at det tager tid at finde på de særlige løsninger og finde ud af, om de holder. Man skal være tålmodig,« siger Kent Breinholt.

Mette og Kent Breinholt har selv været med til at tegne grundplanen på huset og har holdt stejlt på, at nogle detaljer skulle med. Som at badekarret skulle være placeret med udsigt til skoven. Også selv om arkitekten ikke kunne få det logistiske puslespil til at gå op for at opfylde badekarsdrømmen, og Kent Breinholt efter måneders grublerier endelig fandt ud af, at en væg måtte vendes, for at de kunne nyde skumboblerne med udsigt over skoven.

Der lyder et ”svusj”, da husets kæmpestore glasskydedøre åbner sig. Og pludselig kan man høre fuglefløjt og lyden af vinden, der tager i trækronerne. De store døre var ligesom det nedsænkede plan på listen over ”must haves” i huset.

» Et parcelhus behøver ikke at være kedeligt, og det er en rigtig god ide at være kritisk. Det er nemt at vælge det traditionelle, men det kan være godt at vende tingene på hovedet: ”Behøver vi at bruge røde mursten? Skal alt være i et plan?”,« siger Mette Breinholt.

Svaret til ovenstående spørgsmål må åbenlyst være et rungende nej. Husets sten er fra Strøyer Tegl i Assens, som er nøje sammensat med en mørkere fugemasse for at skabe spil i byggeriet. Selv interiøret er håndplukket. Og selv om det ved første blik ligner dyre designervarer, har Mette Breinholt gjort en dyd ud af at håndplukke elementer, der ligner design, men som kan fås for mindre penge.

»Jeg synes faktisk, det er et godt tip at undersøge, hvilke alternativer, der findes til de dyre designermøblerne. De store pærer over køkkenbordet er altid noget, gæsterne spørger om. Dem har jeg fundet i et møbelhus til en rigtig god pris,« siger Mette Breinholt.

Selv om parret stolt viser rundt i huset, og selv om erfaringer, minder og drømme er en del af fugemasen, murstenene og plantegning, tøver parret på spørgsmålet om, hvorvidt fremtiden indeholder et nyt byggeprojekt.

»Lige nu kunne jeg ikke forestille mig at gøre det igen, fordi det kræver meget at bygge et hus med specielle løsninger,« siger Kent Breinholt.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.