Uenighed om gift til dræbersnegle
Hvor giftig er den gift, mange havejere bruger til at holde dræbersnegle i skak? Og er det de rigtige stoffer, der er tilladt? FPN har bl.a. fundet en overraskende positv konklusion fra Dyrenes Beskyttelse.
Tag dræbersneglen ved hornene nu, hvis den skal bekæmpes effektivt - som nævnt for få dage siden her på FPN. Men hvordan gøres det bedst og mest miljøvenligt, har mange i årenes løb bekymret sig om. Ikke mindst på grund af mange havejeres mest elskede gæst, pindsvinet.
Kan Peter Pindsvin tage skade af de bekæmpelsesmidler, der bruges for at holde dræbersneglene nede?
Nej, lød svaret i en ekspertrapport som Dyrenes Beskyttelse fik udarbejdet for nogle år siden, og som dyreværnsforeningen siden gjorde meget lidt for at få omtalt. Måske, mener kritikerne, fordi rapportens konklusion ikke faldt i tråd med det budskab, som foreningen sædvanligvis står for, hvad angår kemiske bekæmpelsesmidler.
”Der kunne (…) ikke påvises en bestandstruende fare som følge af anvendelsen af sneglebekæmpelsesmidler”, fremgår det af resumeet i biolog ved Aarhus Universitet Sussie Paghs rapport ”Pindsvin og iberisk skovsnegl,” der henviste til forskellige former for bl.a ferramol og også metaldehyd. Sidstnævnte er dog ulovligt at sælge i Danmark.
Glemte sin titel
Men der er andre, måske knap så nuttede, men mindst lige så nyttige dyr i haven som pindsvin, f.eks. regnorme.
Her undrer Kresten Christensen sig i en detaljeret skrivelse, han har sendt til FPN. Heri præsenterer han sig som agronom og ægte snegleekspert med 35 år i forskning og udvikling af sneglebekæmpelsesmidler. Han kalder det en misforståelse, at det langt billigere Metaldehyd er blevet ulovligt at sælge, mens Ferramol (der indeholder jernsulfat) derimod er miljøgodkendt.
Det burde forholde sig omvendt, skriver agronomen og antyder, hvad han opfatter som en importør- og producent interesse i det dyrere ferramol.
Googler man imidlertid på Kresten Christensen, viser han sig imidlertid at bestride en chefpost i den schweiziske kemikoncern Lonza, der netop producerer Methaldehyd. En oplysning han ikke har givet i sin skrivelse til FPN - hvorfor man ikke just kan beskylde ham for at være uvlidig.
DTA eller ej
Ferromol, skriver Kresten Christensen, indeholder det ”særdeles betænkelige stof” EDTA (Ethylediamintetraedikesyre), som gør tungmetaller som f. eks. bly, cadmium, crom, mangan planteoptagelige. Agronomen gør endvidere opmærksom på, at EDTA er langsomt nedbrydeligt, og han fastslår, at jernsulfat, som findes i ferromol, dermed ender i og forgifter regnormene, og at det er op til to år om at forgå i naturen, mens metaldehyd kun er 20-40 dage om det.
”De haveejere, der er plaget af snegle burde øve mere pres på miljømyndighederne for igen at få tilladt det billigere metaldehyd, som er tilladt i det øvrige EU. Hvis danskerne er betænkelige ved de kemiske stoffer, skulle produkter indeholdende jernfosfat ikke være tilladt,” mener Lonza-chefen.
”Ved brug af metaldehyd hører ædelysten hos sneglene op omgående. Ved brug af jernfosfat stopper ædelysten først op efter 2-3 dage, siger han.
Deltager ikke i svineri
Hos ECOStyle, der er den største danske importør af det miljøgodkendte ferromol, afviser direktør Lars Bjørnsbo de oplysninger Kresten Christensen kommer med. De er forældede, da ferramol fra i år ikke længere indeholder EDTA.
”I øvrigt ønsker vi principielt ikke at deltage i det svineri af hinandens produkter,” lyder ECOStyle-direktørens kommentar til Lonza-chefens udsagn.