Sådan får du smag i tomaterne

Ifølge den gamle havealmanak ”skal” man plante agurker ud drivhuset grundlovsdag – 5. juni (det huskes på a og g og u i begge ord) og tomaterne cirka 14 dage før.

Det vil sige midt i maj – altså nu.

At der så også i år er mange, der har plantet for længst, falder tilbage på dem selv og de uskyldige tomatplanter.

Derom kun dette: Når planterne står med en underlig blågrøn farve og ikke rigtigt vil i gang, skyldes det de kolde nætter. Planterne har haft det for koldt, rødderne kan ikke komme i gang, og der går et par uger endnu, før de kommer sig over kuldechokket. Til den tid er det, der skulle have været et forspring, sat over styr. Så lærte de det, de utålmodige, og næste år tager de chancen igen.

Her ved sæsonstart vil ni ud af ti hobbygartnere påstå, at de dyrker deres tomater selv for at få nogle, der smager af nogen – underforstået: Det gør købetomater ikke.

Men når man ser, hvordan ni ud af ti behandler deres tomatplanter, kan man godt komme i tvivl om, hvorvidt de mener det med smagen eller reelt går efter at få så mange, billige tomater som muligt.

Alt afhænger af lyset

Mange planter for tæt i drivhuset.

Man skal huske, at alt på og i tomatplanten – blade og stængler, frugter, saft og smag – kommer af sollyset. Lyst leverer energien, som skal drive ”tomatfabrikken”. Derfor skal hver plante have så meget lys som muligt, og derfor skal tomatplanterne sættes med så stor afstand, at de aldrig – heller ikke når de hen på sommeren bliver store – kommer til at skygge for hinanden og stjæle lys fra hinanden. Derfor skal der gerne være en meter mellem planterne på alle leder. Dermed bliver der ikke plads til ret mange tomatplanter i et almindeligt hobbydrivhus på knap ti kvadratmeter. Når, altså, det er smagen, man går efter.

En god smag kræver en god rod. Det er roden, der skal skaffe vand og de næringsstoffer, der med sollysets hjælp i bladene skal omdannes til smagsstoffer, syre og sukker. Derfor skal man sikre sig, at planterne får en rigelig stor rod og i en rigelig god jord.

Trængsel i en plantesæk

Det gør man ikke ved at kaste to tomater og en peberplante ned i en plantesæk til fem kroner.

Her bliver for trangt, for varmt og for iltfattigt. Det viser sig ved, at planterne hen på sommeren får brune bladrande, og væksten går i stå. Roden er for lille, har det for varmt i den lukkede pose og kan simpelt hen ikke følge med.

Det er nemt og billigt at plante i plantesække. Men godt er det ikke.

I stedet bør man plante i en rigelig stor beholder med en god jord. Jorden skal kunne holde på vandet, indtil planterne får brug for det. Men jorden skal også være luftig, så rødderne kan ånde. En færdig blanding af den slags, der anbefales til havens krukker, er god. Men det nytter ikke at komme en stor pose af den billigste jord – som regel en fin, meget omsat spagnum. Den er kemisk sur, og det kan tomaterne ikke tåle, og den klasker sammen, når den bliver våd, så jorden klemmes ud af jorden.

Smag kommer af gødning

De færdige krukkeblandinger er tilført en smule gødning, som rækker til de første par uger.

Derefter bør planterne have gødning, hver gang de vandes. Gødningen er nødvendig for at planterne får de mineraler, der i bladene skal omdannes til smagsstoffer. Man kan sagtens dyrke store, fine og røde tomater uden gødning – de smager bare ikke at noget.

Man kan bruge et næringskoncentrat, hvoraf man tilsætter en hættefuld til en kande vand hver gang, man vander. Eller man kan lave sin egen blanding ved at opløse en passende portion kunstgødning i en passende portion vand – men pas på, den ikke bliver for stærk. Eller man kan for nogle få hundrede kroner købe et vandingsanlæg til drivhuset. Det sørger for at vande døgnet rundt, og det tilsætter selv en passende sjat gødning – købt eller hjemmelavet - til vandingsvandet.

Mange har erfaret, at de små tomater smager af mest. Man kan få større frugter ved at give masser af vand, men de smager ikke af så meget. Derfor er det en god idé at holde lidt igen med vandingen, når man kommer lidt hen på sæsonen. Planterne skal naturligvis have så meget vand, som de har brug for – men ikke mere. Når vandingen begrænses, stiger tørstofindholdet i tomatfrugterne, og smagen sidder i tørstoffet.

Det er også vigtigt at holde øje med temperaturen i drivhuset. Nogle tror, der skal være så varmt som muligt i drivhuset, men det er en misforståelse. Den bedste smag udvikles ved temperaturer mellem 18 og 23 grader. Er temperaturen højere, bliver tomaterne mere saftige – forudsat at der er vand nok til rådighed – men mindre faste, mindre holdbare og mindre smagfulde. Temperaturen i drivhuset holdes på et passende niveau ved at lufte ud – derfor er det vigtigt, at der er mange vinduer, der kan åbnes højt, i drivhuset. Midt på sommeren kan det blive nødvendigt at kalke drivhusets glas for at holde temperaturen nede eller trække gardiner for. Disse skal monteres, mens tomat-, agurk-, melon og andre planter i huset er små.

Den første tomat er en messe værd

Den første tomat modner en gang i juli, afhængig af vejret og hvornår man har plantet.

Den er et sommersymbol i en grad, så den nok er en lille ceremoni værd.

For eksempel således: Familie, venner og naboer inviteres med kort varsel. »Det er nu!«. En lille skål salt bringes kort inden deltagernes ankomst ned i drivhuset og anbringes lidt diskret. Det må ikke ske alt for tidligt, for luften kan være fugtig i drivhuset, og så klumper saltet.

Efter en behørig snak, der primært skal skrue forventningerne i vejret, og overgartneres redegørelse for sortsvalg og sæsonens hidtidige forløb, vælger forsamlingen i fællig den bedst egnede tomat, som den yngste tilstedeværende derefter forsigtigt drejer af stilken og overdrager til overgartneren. Han skærer den igennem med den gamle, døve spejderdolk, der har sin plads i drivhuset, og deler den i kvarte eller mindre dele, så der er en mundsmag til hver. Derefter finder han saltet frem, som var det den naturligste ting i verden, at der står salt i et drivhus, drysser hver enkelt smagsprøve ganske let – og deler rundhåndet ud.

Og når alle står og stønner »Ih« og »Uhm« og har svært ved at holde mundvandet indenbords, da er det sommer.