Laura har boet til fremleje 17 steder. Én af flytningerne kostede et venskab
Forfatter Laura Ringo synes, vi bruger for meget energi på at tale om forældrekøb og for lidt på at tale om systemet, der opfordrer til det. Det er tid til et boligoprør, lyder budskabet i hendes nye bog.
Laura Ringo kendte nogen, der kendte nogen.
Sådan fik hun fingre i sin andelslejlighed på Amagerbro i København efter mange års søgen.
Men det lykkedes også, fordi hun i mange år havde benyttet sig af et trick, som mange, der endnu ikke har fundet sig boligmæssigt tilrette i København, tyer til.