Fortsæt til indhold
Bolig

De bor på 42,5 kvm, og som familie oplever de især én fordel: »Man kan ikke leve så tæt sammen og gå og være sure på hinanden«

Arkitekt Anne Romme og hendes familie bor på 42,5 kvm. Selv om der er afsavn ved at bo småt, behøver mindre plads ikke at betyde ringere livskvalitet, siger hun – tværtimod.

Da Anne Romme begyndte at arbejde på arkitektskolen, blev hun mødt af en masse nye kolleger, der gik meget op i at have smukke hjem.

»De kendte alle designklassikerne og boede i store, flotte lejligheder. Dengang var jeg lidt flov over, hvordan jeg selv boede. Jeg fortalte faktisk ikke rigtigt om det,« siger hun.