Fortsæt til indhold
Bolig

Ingen ville overtage det lille, trætte sommerhus – kun for at rive det ned. Men så kastede Helle og Jonas sig over projektet

Helle og Jonas Müller holder ofte jul i deres totalrenoverede sommerhus ved Stillinge Strand. En tilbygning og et anneks har givet dem dobbelt så meget plads – og rum til en særlig aktivitet.

Da det førhen lille, trætte sommerhus kom til salg for 15 år siden, gik der meget lang tid, før det blev solgt.

Huset i brune farver – både inde og ude – var kendt som »det med de lilla bænke« blandt de lokale.

Siden Helle og Jonas Müller fra Roskilde købte det sammen med hans forældre, er det forandret til ukendelighed.