23-årige Mathilde fra Herning vil ruske op i den elitære kunstverden
Mathilde Hedelund står op klokken 5.30. Hun har fuldtidsstudie, fuldtidsarbejde og en ambitiøs mission. Gallerierne er for elitære, mener hun, derfor har hun sat sig for at gøre kunst til hjemmet tilgængelig for alle – og hun vil bruge sit “Herning-drive” til at få det til at ske.
»Jeg kan godt lide, at mit hjem føles som et lille museum.«
Mathilde Hedelunds vægge er fyldt med kunst, selv om hun lige er flyttet ind.
Det var noget af det vigtigste at få styr på – det gør, at hun føler sig hjemme.
Hun er ellers ikke meget hjemme.