Fortsæt til indhold
Bolig

Olivia har skabt et sommerhus på hjul: »Når først bilen er bygget, er det en virkelig billig måde at rejse på«

26-årige Olivia Thorborg Frost elsker at være i naturen, men hader at sove i telt. Derfor byggede hun et sommerhus på hjul. Her fortæller hun, hvordan hun gjorde – og hvad det rullende sommerhus endte med at koste.

De vågner om morgenen og åbner bagdøren direkte ud til en svensk skovsø.

Fra sengen kan de ligge og kigge op på trækronerne, som solen skinner lidt igennem, og lytte til fuglekvidder.

De tænder campingblusset, sætter kaffe over og bader i søen, mens kedlen stille og roligt begynder at buldre.