80 procent af beboerne er flyttet til fra andre kommuner: »Man kan godt sige, at vi er Tinder for bofællesskaber«
Interessen for bofællesskaber stiger, men for mange bliver det kun ved drømmen. Det satte Levi Dørken sig for at ændre, og det har blandt andet ført til opførelsen af Kløverbakken – som har en noget atypisk beboersammensætning.
Søren Knudsen er rimelig overbevist om, at han – rent statistisk – har fået lagt et par ekstra år til sit liv, fordi hans livskvalitet har fået »et par nøk op« ved at flytte hertil.