Fra 800 kvm kedelig græsplæne til haveparadis: »Jeg kalder vores mange æbletræer for æbleparasoller«

En 800 kvadratmeter stor, flad græsplæne indkapslet af en traditionel hæk var, hvad Susanne Kolmos Pedersen havde at arbejde med, da hun og hendes mand, Christian Gunni Pedersen i 1989 overtog deres parcelhus i Nivå.

Og selv om det på ingen måde lå i kortene, at hun skulle ende som havedesigner, var det alligevel her, hun endte. Eventyret startede med den kæmpestore have i Nordsjælland – og blev en realitet, da hendes arbejdsplads tog et radikalt valg.

Susanne Kolmos Pedersen og Christian Gunni Pedersen er begge uddannede indenfor økonomi og regnskab og har i mange år arbejdet med ledelse og økonomistyring.

Da parret flyttede ind i parcelhuset, havde det en tilhørende have, der var alt andet end spændende: en græsplæne omkranset af en hæk. Undervejs blev familien udvidet med tre døtre, og haven blev brugt til leg på græsset og aftensmad på terrassen.

»Lige så stille kom haveglæden til,« fortæller Susanne Kolmos Pedersen, som ligesom Christian Gunni Pedersen fik mere tid til sine fritidsinteresser, da deres døtre blev teenagere.

Som forhenværende elitesportsudøver genoptog han sine sportsaktiviteter, mens hun drømte om at kunne bruge mere tid i haven. De blev enige om, at hun fik carte blanche til at gøre alt, hvad hun ville, når blot hun selv klarede havearbejdet.

En aftale, som passede hende fint, da hun på den måde kunne få afløb for alle sine ideer og ikke skulle bekymre sig for, om at noget blev beskadiget, når det var en anden, der slog græs og klippede hæk.

Duft, farve og spiseligt

Det er omtrent 20 år siden nu, at Susanne Kolmos Pedersen for alvor gik i gang med at omlægge haven, og det blev hurtigt klart for hende, at den skulle rumme både duft, farve og noget spiseligt overalt.

Hun brugte en vinter på at finde ud af, hvordan haven skulle se ud, og hvad der skulle plantes med inspiration fra blandt andre Camilla Plum og Claus Dalby. Hun anlagde flere cirkelformede haverum omkranset af lave busketter og bede, der stadig snor sig organisk mellem hinanden.

Det kræver kendskab til planter og jordforhold at anlægge en have, og det var en lektie, Susanne Kolmos Pedersen som så mange andre lærte på den hårde måde. Hun har plantet mange ting, der efterfølgende viste sig ikke at trives. Men efter flere år har hun helt styr på, hvad der kan gro hvor, og den viden har hun ikke mindst brugt i bedene.

Hun har, udover at vælge de rette planter, også lagt stor vægt på bedenes farver. Tættest på huset er der pink og blå kulører, bag hvilket de ferskenfarvede nuancer dominerer, og bedet længst væk fra huset er holdt i hvidt og gult. Her er mange mørke løvfarver, som giver variation og spil til alt det grønne.

Haven er anlagt, så man fra huset har mange smukke kig, ligesom der er lagt vægt på levende haverum, hyggelige kroge til både sol og skygge, stier og siddepladser under tag. Bag ved huset er der højbede til urter og grøntsager, ligesom der vokser kvæde, pære, kirsebær og mandel rundt omkring i haven, så hver en centimeter er udnyttet.

Det gik hurtigt op for Susanne Kolmos Pedersen, at der skulle mange forskellige planter til for at skabe en have, som blomstrer det meste af året. Det allerførste bed, hun anlagde, var et pæonbed oppe ved huset, men efter det var afblomstret først på sommeren, var det ikke spændende at se på.

Derfor fyldte hun ud med andre stauder – selskabsplanter – der kunne stå for blomstringen før og efter pæonerne. Det blev startskuddet til de mange selskabsplanter, som i dag bruges over alt i haven.

Det betyder (ud over staudebede med en stor variation af planter), at træer og buske har fået selskab af forskellige klatreplanter. For eksempel er der under en gammel syren plantet sent blomstrende klematis, som blomstrer hen på sommeren, ligesom kaprifolier og slyngroser snor sig op ad stammer og grene rundt omkring.

Der er plantet 20 forskellige æbletræer i haven. De tillader beboerne at plukke friske æbler fra træerne, men danner også tag i haverummene. Beskæring foretages om sommeren; det begrænser væksten og giver træerne smukke vinterstrukturer.

»Jeg kalder vores mange æbletræer for æbleparasoller. De er en stor del af havedesignet, hvor de sørger for smukke kig og flimrende skygge på varme dage,« siger Susanne Kolmos Pedersen.

Drivhus og overdækket terrasse

Susanne Kolmos Pedersen og Christian Gunni Pedersen tilbringer en stor del af fritiden udenfor, og efter at have brugt parasoller over terrassen i flere år, besluttede de sig for at bygge en fast overdækning i den ene ende. Den overdækkede terrasse bruges nu flittigt som udestue til langt hen på året.

Som i resten af haven er princippet om duft, farve og spiseligt også brugt her, hvor akebia, blåregn, kaprifolie, vindrue og rosen Leander danner tag hen over havebordet og en hyggelig loungesofa.

I 2015 kom et drivhus på 16 kvadratmeter til på det sted, hvor den gamle carport havde ligget. Det er en klassisk Vica-model i mørkegrøn med spir på tagryggen, der falder perfekt ind i omgivelserne. Drivhuset bruges året rundt, og her er blandt andet ferskner, vindruer, nektariner og tomater.

Det er også her, Susanne Kolmos Pedersen har sin arbejdsplads, der bruges til ompotning, formering og såning, men hun har også gjort plads til et hyggehjørne, hvor hun kan slå sig ned, når vejret er dårligt.

Det har været vigtigt for Susanne Kolmos Pedersen at skabe en have, som har noget at byde på hele året. Når sommerens blomstring er forbi, er det først og fremmest løvets glødende nuancer, der giver oplevelser. Dertil kommer bær og frugt med dejlige farver samt de sent blomstrende stauder som hampstokrose, asters, stormhat og krysantemum.

Når de løvfældende træer og buske har tabt bladene, ses de fine stammer og grene med deres smukke farver, former og barkstrukturer.

Det var først i 2019, at hun tog springet og valgte at blive selvstændig havedesigner. Det skete, da hendes arbejdsplads samme år skulle flytte til Jylland. Inden hun skiftede karriere, havde hun gennem længere tid gået med en drøm om at designe haver for andre – en drøm, der havde spiret gennem årene som haveejer.

Men det var hendes stigende engagement i at hjælpe og rådgive familie, venner og bekendte, som gav det sidste skub til at blive havedesigner.

I sin grundform er hendes egen have færdig, men når man er et ivrigt havemenneske, er der altid idéer og inspiration til at prøve nyt. For Susanne Kolmos Pedersen er det vigtigt at skabe levende haverum, der har noget at byde på hele året. Det samme gælder de design, hun hjælper andre med, og hun bruger dagligt et råd, hun har fået af Poul Petersen fra Overdam Planteskole:

»Haven er dit visitkort, så brug den til at vise folk, hvad du kan – også selv om du ikke har et eksamensbevis,« refererer hun og forklarer, at det er en strategi, der har vist sig at være til stor inspiration for både kunder og andre, der besøger hendes have i Nordsjælland.