Hun har skabt en social sofa til fordybelse og nærvær
Vi bruger alt for meget tid på at »glo på vores smartphones«, mener arkitekt og designer Rikke Frost. Derfor har hun sammen med Carl Hansen & Søn skabt sofaen ”Sideways”, som skal få os til at glo lidt mere på hinanden i stedet for.
Rikke Frost glæder sig over, at hun omsider har fået prototypen på sin sofa hjem i sit designstudie på havnen i Aarhus. Den har, siden hun skabte den til tv-programserien på DR, ”Danmarks næste klassiker”, været rundt mange forskellige steder i Danmark og i udlandet – fra fotoshoots i forbindelse med produktion til værksteder og museer – for nu omsider…