15 år gammel bil får endelig en afløser
Den aldrende Rexton fra Ssangyong får nu endelig en afløser, der kommer til næste år.
Energien er stor hos koreanske Ssangyong, som er i gang med en omfattende fornyelse af modelprogrammet.
Turen er nu kommet til den reelt 15 år gamle Rexton, som i sidste årti var med til at sætte mærket på landkortet herhjemme.
Den nye model, der netop er vist som konceptbilen Liv2, får samme kantede udseende som i de mindre Luvi og Luvi XLV, men den bygger fortsat på en klassisk chassisramme.
Modellen, som lanceres til næste år, kan enten fås med en 2,2 liters dieselmotor på 181 hk eller en 2,0 liters GDI-benzinmotor på 225 hk. Indendørs bliver der tre skærme med bl.a. Apple CarPlay og Android Auto, mens sikkerhedssystemerne bl.a. spreder sig over automatisk nødbremse, alarm for blinde vinkler og tilsigtet vognbaneskift samt overvågning ved bakning. Ssangyong har meldt ud, at den nye Rexton bliver en luksus- SUV.
Det er dog uklart, hvor meget af udstyret der bliver standard herhjemme.
Samme platform skal bruges til en efterfølger for den mindre og ligeledes aldrende Kyros, mens mærket har barslet med en ny model hvert år fremadrettet.
Her kommer muligvis endnu en ny SUV i samme størrelse, som Luvi, der matcher Suzuki Vitara og skal trække flere unge købere ind.