Spar penge ved at tanke rigtigt på bilferien

Der er mere end tre kroners forskel på literprisen for brændstof mellem landene i Centraleuropa. Lidt planlægning kan spare penge.

Artiklens øverste billede
Der var mere end tre kroners forskel på en liter diesel mellem Østrig og Italien, da vi tjekkede. Så der er penge at spare. Foto: tank.rest.de

Med måske langt over 1.000 km til feriemålet vejer brændstoffet tungt på budgettet. Men der kan være penge at spare med lidt planlægning, før du drager af sted med en pakket feriebil.

Nede i Europa er der nemlig markant forskel på brændstofpriserne. Således er der en forskel på langt over tre kr. per liter mellem de billigste og dyreste lande. Det er selvfølgelig kun relevant, hvis din vej alligevel går gennem disse. Men det er ikke usandsynligt. Samtidig kan en afstikker fra de tyske motorveje spare dig for penge.

Nogle af de billigste lande er Østrig og Kroatien, hvor det sidste er et nyt yndet feriemål, mens turen ofte går gennem Østrig på vej mod Gardasøen. Også Luxembourg og Andorra er billige.

Store forskelle

Både danske FDM og den tyske bilistorganisation ADAC overvåger priserne på deres hjemmesider. Her er den tyske den hyppigst opdaterede.

Ved et tjek op mod ferien kunne vi se, at 95 oktan benzin og diesel henholdsvis kostede 8,47 kr. og 7,76 kr. per liter i Østrig samt 11,66 kr. og 10,36 kr. per liter i Italien. Her er altså en forskel på henholdsvis 3,19 kr. og 2,60 kr. per liter. Faktisk var prisen helt nede i henholdsvis 7,59 kr. per liter og 6,18 kr. per liter i Andorra. Mere end fire kr. under Italiens priser. Mønstret i Europa er dog klart.

»Det er generelt billigere i østlandene og Østrig, mens det er dyrt i Italien, Holland, Schweiz og Frankrig,« siger Frederik Valmin, feriekonsulent hos FDM.

Det er bekvemt at tanke på rastepladsen. Men der er penge at spare ved at køre fra motorvejen. Foto: tank.rast.de

Tyskland er mere svingende, men ultimo juni kunne det klart betale sig at tanke i Tyskland, før man kørte ind i Frankrig. Undervejs gennem Tyskland kan du også spare penge. I Tyskland skal du ligesom i Danmark også nogle kilometer væk fra Autobahn-rastepladserne. Her skal du gå efter de ubemandede stationer, hvor du typisk kan spare 10 cent (75 øre) per liter benzin og tre cent (22,5 øre) per liter diesel.

Du kan dog også ofte spare lige så meget ved at vælge en ”Autohof”, der ellers er møntet på lastbilerne. Det handler også om, hvor meget tid du vil ofre, og du kan også hurtigt bruge brændstof på at køre efter stationerne, som kan findes med gps’ens ”Points of interest”.

»Her er det oplagt at kombinere tankning af bilen med overnatning, hvis du alligevel har fundet en lokal kro, hvor det er billigere at overnatte end på rastepladsen,« siger Jan Lang, der er analytiker på Bilbasen og har kørt de tyske motorveje tynde for at kortlægge trafikken.

Mindre schnitzel mere salat

FDM tilslutter sig.

»Generelt kan du spare ved at køre væk fra motorvejen. Det er bekvemt at overnatte og tanke på rastepladsen, men det koster altså også mere, end hvis du kører lidt væk,« siger Frederik Valmin.

Hvis du vil spise ved samme stop, kan du glæde dig over, at tankstationernes udvalg af mad er blevet bedre og mere varieret.

Det vil sige langt færre schnitzler og bratwursts, mens der er mere salat og frisk brød. Vores erfaringer siger dog, du ikke skal regne med den store kulinariske smagsoplevelse.

ADAC kårer de bedste rastepladser, og du kan søge på linksundrechts.com/dk eller tank.rast.de eller adac.de.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.