I Oslo regerer elbilerne i gaderne

Motorvej E18 fra Blommenholm og ind mod Oslo er tæt pakket. Undtagen i bussporet, hvor en elektrisk Nissan Leaf og en ditto Tesla S med overtegnede bag rattet spurter af sted, mens køen i de almindelige vognbaner ruller langsomt ved siden af.

Det er overskudsagtigt at surfe gennem myldretiden. Men også symbolsk.

Frikortet til busbanerne, der også må benyttes af taxier, er nemlig en del af pakken med privilegier for elbilsejere i Norge, og de to er med 4.800 Leaf og 4.000 Tesla S de mest solgte elbiler i Norge i fjor, hvor de lå nummer tre og fem på top-20-listen.

I 2014 blev der solgt 18.000 elbiler i Norge mod små 1.600 i Danmark, og fjeldlandet forventer at runde 50.000 af slagsen inden påske, mens der er solgt i alt omkring 3.500 i Danmark. Succesen for elbiler i Norge skyldes bl.a. privilegierne, som gør elbilerne afgifts- og momsfri, giver gratis passage gennem Norges mange bomme og visse færger samt gratis parkering og strøm. Det er noget, som deler vandene i Norge, hvor mange kan se fordelene, men også synes, at elbilerne er ved at fylde for meget. Det gælder på E18, hvor busserne kan have svært ved at flette sig ind fra tilkørselsvejene, og de lokale er begyndt at tale om begrænsninger for elbilerne. Det mærker vi dog ikke noget til, mens vi midt på dagen krydser Oslo og lander på den centrale Aker Brygge parkeringsplads nær havnen, hvor elbiler kan parkere og tanke den billige og miljøvenlige norske vandkraft-strøm ganske gratis.

Glade elbilsejere

De elbilsejere, vi taler med, er begejstrede og har samme argumenter for at købe deres elbil; penge og bekvemmelighed.

»Det er en økonomisk perfekt bil, og så er der store fordele ved at køre i busbanerne. Før kunne jeg vinke til mine naboer på vej ind til byen, nu har de selv købt en elbil,« siger Christian Schumacher, der har en Nissan Leaf. Han suppleres af Ronny Stavery.

»Jeg har købt min elbil i stedet for at bruge penge på busbilletter. Den er mere fleksibel, og så sparer jeg 23.000 kr. om året i forhold til at skulle have købt en ekstra bil,« siger Ronny Stavery, der har en Citroën C-Zero.

De peger begge på den korte rækkevidde på 100-200 km i de fleste elbiler som største ulempe. Derfor er elbilen en ekstra bil i husstanden.

Tesla-ejeren Samir Abdeladim, som vi møder ved mærkets superladeranlæg ved Lier 20 km uden for Oslo, kan med en rækkevidde på 400-500 km godt klare sig. Han har en anden argumentation.

»Jeg har købt en Tesla, fordi den er cool. Fordelene for elbiler betyder også noget, men det er først og fremmest en flot bil. Jeg kører mange km. om året, og her passer den godt ind,« siger Samir Abdeladim, der tidligere havde en Mercedes S-klasse.

Mønstret er klart; uden for Oslo er der få elbiler, og koncentrationen vokser, jo mere vi nærmer os centrum, og det omgående elbils-moment er en dejlig joker i bytrafikken, hvor der tit skal accelereres for at flette. Især, hvis du ligger i busbanen til højre og pludselig skal trække ind mod midten for ikke at blive tvunget med ud ad et sidespor. Det kræver, at man ikke sover i timen.

Hos den norske bilistorganisation, NAF, mener man, at ordningen har flest fordele.

»Vi vil ikke stoppe elbilernes udvikling, bare fordi der er trængsel få steder. Hvis folk ikke kørte i busbanerne, ville der være meget mere trængsel andre steder,« siger Inger Elisabeth Sagedal, kommunikationschef i NAF.

»Vi er stolte af de resultater, som er opnået. Det er nødvendigt at fortsætte med elbilerne, hvis politikerne skal nå målet om, at CO2-udslippet kommer ned på 85 gram i 2020,« mener hun. Inger Elisabeth Sagedal hæfter sig ved, at Norge snart runder 50.000 elbiler.

»Det er et symbolsk tal, og vi er bange for, at politikerne vil bruge lejligheden til at fjerne den særlige støtte til elbiler,« siger hun.

Flere biler

Kritikken går også på, at elbilerne er for velhavere, der har råd til to eller flere biler.

»Rækkevidden er stadig et problem. Derfor har mange en gammel dieselbil, når de skal køre langt. Men elbilen ender ofte med at blive bil nummer et, og vi håber, det sker for flere, når rækkevidden øges med tiden,« siger Elisabeth Sagedal.

Per Morten Merg, forlagsredaktør for Bilforlaget A/S, som udgiver Bil.no., konstaterer, at succesen med de mange elbiler har en pris, både i trafikken og økonomisk.

»Fordelen er klar; elbilerne forbedrer miljøet. Men du tager pengene fra noget andet. Samtidig er tætheden stor, og trafikproblemerne diskuteres,« siger Per Morten Merg.

Han mener, at opskriften på elbilernes succes er enkel:

»Det er ikke raketvidenskab; du tager nogle biler, som er højt afgiftsbelagte, fjerner afgiften og giver begunstigelser, samtidig har du en god økonomi i de private husholdninger, så mange nordmænd har råd til bil nummer tre,« siger han.

»Bilsalget er uændret, så fakta er, at de penge man ikke får ind i afgifter, tager man andre steder fra,« siger han.

Umiddelbart tyder det på, at det norske Storting vil forlænge ordningen en tid, til bilafgifterne skal revideres.

Herhjemme regner regeringen på, om den nuværende afgiftsfritagelse for elbiler, som dog belægges med moms, skal videreføres. Men kan den norske succes-model med de mange fordele sætte gang i det slumrende elbilmarked i Danmark? Ikke, hvis man spørger FDM. Forholdene er nemlig så forskellige, at de ikke kan sammenlignes. Torben Lund Kudsk, afdelingschef i Økonomisk Politisk Sekretariat hos FDM, peger især på den gode økonomi, hvor mange nordmænd har råd til elbilen som en ekstra bil.

Forskellige traditioner

Mens Norge har tradition for bomme, der finansierer nye veje, findes den fritagelse ikke som gulerod herhjemme. Da de mindste benzinbiler er dyrere i Norge, bliver besparelsen ved at købe en elbil her også større end i Danmark.

Fordele i danske busbaner, mener Torben Kudsk vil give skævridning over for andre bilister. Han henviser til, at det diskuteres, om grænsen er nået i Norge. FDM vil gerne have lav eller nul afgift på elbiler, men mener, at det skal være en del af en omlægning af bilafgiften fra at være værdibaseret til at beregnes ud fra bl.a. CO2-udslip og sikkerhedsudstyr.

Ind til da kan Oslo opleves som et eksotisk eksperimentarium ud i både trafik- og miljøpolitik. Vælg selv, hvilken vejbane du vil køre i.