Kunsten stiger i Modena
Maserati udstiller en række af sine gamle racerbiler for at vise, hvor elegant en karrosserilinje kan løbe, og hvor smukt en så funktionel del som en fælg kan være.
Hvis der er et hjørne af biluniverset, hvor form følger funktion, er det i motorsporten. Og på en forunderlig måde bliver det, der er effektivt for fart, også smukt i vores øjne – måske mere før i tiden end i dag, vil mange sandsynligvis mene.
Læser du med fra mobilen, så se flere billeder her.
Et af de formfuldendte beviser fører Maserati. Se bare denne håndfuld af racerbiler fra dengang, da Formel 1’ere hed Grand Prix-biler, og biler af typen Le Mans bare hed racersportsvogne.
Hvor smukt en karrosserilinje kan forme sig, og at en egerfælg kan blive til et smykke, beviser de hurtigste og mest formfuldendte biler fra det italienske bilmærke, som de stod udstillet på Ferraris nye museum i Modena; museet, der bærer Enzos navn, Museo Enzo Ferrari.
Maserati 8CM 1934
En særdeles succesrig bil, der blev kørt af sin tids største kørere. Dens 3-liters motor var den sidste, Alfieri Maserati nåede at konstruere, inden han døde i 1932. Motoren var oprindeligt tænkt til en forhjulstrukken formelbil – men det projekt blev opgivet. I stedet kom den så i Maseratis første formelvogn, der i øvrigt var den første i Europa med hydrauliske bremser. Bilen her er kørt af bl.a. Tazio Nuvolari.
Maserati 6CM 1937
Denne var italieneren Gigi Villoresis favorit. 6CM vandt det voldsomme landevejsløb Targa Florio på Sicilien hele tre gange. »Når jeg satte mig bag rattet i 6CM, var jeg af den klare overbevisning – måske skulle jeg sige vished – at jeg ville vinde,« skulle Villoresi have sagt. Motoren var et lille mesterværk med kun 1,5-liters slagvolumen, men alligevel med seks cylindre på række. Opsigtvækkende var endvidere afhængigt forhjulsophæng.
Maserati 250F 1954
Den mest berømte racerbil fra Maserati og en af de mest beundrede af alle racerbiler – den slanke Grand Prix-racer, der er så karakteristisk med sin lange front og det dobbelte udstødningsrør højt oppe langs cockpittet. Bilen er designet af Gioachino Colombo i 1953, men blev senere videreudviklet af Alfieri og Colotti. Bilen vandt sit første Grand Prix i 1954 og blev ved med at køre Grand Prix-racing helt frem til 1960 – til sidst dog i private team. 250F vandt VM kørt af Juan Manuel Fangio i 1954 og ’57. Endnu en meget berømt kører har været bag rattet – det var i en 250F, at Stirling Moss debuterede som Grand Prix-kører.
Maserati 300S 1955
I perioden 1955-57 en af de mest succesfulde racersportsvogne. Dens basale design er i øvrigt det samme som i formelvognen 250F med transaksel og baghjulsophæng produceret af franske De Dion. Bilen er utrolig velbalanceret, og dens motor meget holdbar. Den er bilen, der bare manglede en anelse topeffekt og tilsvarende topfart for at have været den perfekte sportsvogn. Stirling Moss kørte med 300S og ni ud af i alt 16 løb. Han kaldte den for en af de bedste Maseratier overhovedet.
Maserati Tipo 60 Birdcage 1960
En af de virkelig berømte Maserati-racerbiler. Tipo 60 fik sit kælenavn på grund af det særegne chassis med mange tynde rør svejset op som en slags fuglebur. Blandt andet to sejre på Nürburgring – 1.000 km 1960 og igen 1.000 km 1961 – er sportslige resultater, der beviser, at Birdcage også var hurtig. Bilen kørte først med 2-liters og siden med 2,9-liters motor. Mest berømte kørere var Stirling Moss og Dan Gurney, der vandt på Nürburgring i 1960.