Den klassiske Toyota-stationcar er tilbage

Danskerne er vilde med Toyota Auris. I løbet af 2013 blev salget tredoblet i forhold til 2012, og det viser, at Toyota-kunderne længe har savnet en stationcar, for siden sidste sommer har Auris været til salg som stationcar, og den tegner sig for en pæn del af salget. Toyota Auris Touring Sports hedder bilen, som vi har kørt i hybridversion.

Merprisen i forhold til en 5-dørs Auris er 13.000 kr., og det er der ikke noget at sige til, for bilen er noget mere anvendelig med sit store bagagerum og muligheden for at transportere lange genstande.

Man kan skrive mange afsnit om, at hybridteknikken mest af alt kommer til sin ret ved bykørsel, og at Toyota efterhånden har leveret 6 mio. køretøjer med teknikken, og derfor har 112 pct. styr på hybridmekanikken, så det vil jeg undlade.

Så i stedet vil jeg fokusere på de områder, hvor Toyota leverer det, som kunderne forventer, men så heller ikke mere.

Den udvendige formgivning er mere skarp end længe set hos Toyota, men det er som om, at modet svigter lidt, når det kommer til det indre af bilen.

Sort er den dominerende farve i plastkvaliteten, og hvor konkurrenterne disker op med svævende trykskærme i et nutidig design, nøjes Auris med en skærm midt i instrumentbordet som var det kun en gps. Men det er det ikke, for bilen er udstyret med Toyota Touch multimediesystem med 6,1 tommer touch-skærm, og Bluetooth samt usb- og aux-indgang.

Funktionel

Ingen kan brokke sig over funktionaliteten i instrumenteringen, men jeg vover alligevel et forsøg. Stort set alle konkurrenter har en fartpilot, der viser, hvad hastigheden er indstillet til, og flere har mulighed for at vælge en eller flere forprogrammerede hastigheder. Det tilbyder Auris ikke, og det er heller ikke muligt at få hastigheden vist digitalt.

Udstyrsniveauet er H2+, hvilket inkluderer såkaldte Smart Start, hvor man kan beholde nøglen i lommen og blot skal trykke på start-knappen. Igen er der tale om en næsten-løsning fra Toyota, for man skal have dimsen op af lommen for at åbne bilen, mens mange af konkurrenterne med disse løsninger tilbyder, at man enten ikke behøver at røre ved noget som helst, eller i det mindste har forsynet fordøre og bagklap med en lille knap, der låser bilen op, når man trykker på den.

På listen over positive detaljer i Auris Hybrid finder man Toyotas automatiske parkeringssystem, som klarer alle de besværlige manøvrer, når der skal parallelparkeres, men det havde jeg gerne byttet med et sæt separate friskluftdyser til bagsædet.

Velfungerende hybrid

Auris Hybrid starter altid på ren eldrift de første meter, og specielt i byen kommer teknikken til sin ret.

Der er tre programmer at vælge imellem, men den rene el-drift er ikke meget værd i daglig brug. Jovist kan man accelerere op til omkring 40-42 km/t på strøm. Det sker helt lydløst, men desværre skal man trykke så forsigtigt på speederen, at man sinker trafikken unødigt. Når det er sagt, så er det tydeligt, at Toyota har massiv erfaring med hybridteknikken, og i det daglige fungerer det bare.

Det kunne lyde som om, at jeg i ugen med Toyota Auris Hybrid som testbil har haft en dårlig oplevelse, men det er ingenlunde tilfældet. Jeg må blot konstatere, at Toyota kun lige leverer varen, når det gælder den mængde komfort, man får for pengene.

Glemte jeg at skrive, at bilen står godt på sine fire hjul med en undervogn, der giver fin komfort og med et styretøj, som er velafstemt og tilpas vægtet.

Om man kan leve med hybridteknikkens noget svingende lydudvikling er et temperamentsspørgsmål.

Kører man hybrid med meget blød fod, er støjen, når benzinmotoren kobler ind, til at leve med, men gør man tit brug af kræfterne, så må man leve med de stigende og uskønne omdrejninger, der følger speederfoden.

LÆS MERE OM Toyota stationcars PÅ GUIDE.DK