Klassens mest solgte
Nr. 2. Den nye Honda CR-V er stor, godt kørende og til en fornuftig pris.
Idéen med gadekrydset er at kombinere flere biltyper i én: En rummelig stationcar med køreegenskaber som en personbil, tilsat vejgrebet og soliditeten fra firhjulstrækkeren.
Sådan har Honda CR-V været kendt siden starten i 1997.
Nu er fabrikken klar med en ny model, som vi prøver her. Testbilen med 150 hk dieselmotor og mellemudstyret Elegance koster ganske rimelige 444.000 kr. plus lev.
Der er store overarme i dieselmotoren, og den virker som en suveræn makker i det daglige.
Du mærker heller intet til, at bilen er en firehjulstrækker, når du kører på landevej. Bortset fra den rare, høje siddeposition. CR-V kører som en lavere personbil og tilbyder en fin komfort, selv på de dårligste veje.
Den er dog ikke svinglad som Kuga og CX-5. Til gengæld er CR-V rummelig. Som en anden familiebil rummer Hondaen fire voksne, der sidder glimrende på bagsædet, som oven i købet kan rykkes frem eller tilbage. Så kan du selv bestemme, om der skal være fin benplads eller et stort bagagerum. I bagsædet har Honda et trick i ærmet, da det er særdeles let at folde det sammen, mens bagdørene åbner næsten 90 grader og gør det nemt at komme ind og ud.
Udstyrsmæssigt er man godt hjulpet her i mellemmodellen, og man savner ikke noget.
Konklusion
Den nye Honda CR-V giver meget bil for pengene og lander på en 2. plads.