En ny Citroën til præsidenter?
Citroën-konceptbilen fra verdensudstillingen i Shanghai rykker måske tættere på.
En pompøs DS-overbygning, som er en fransk præsident værdig?
Selvfølgelig ville det være oplagt at lade den luksuriøse Citroën DS-serie få en ultimativ luksusstorebror, som kan gøre historiske prestige- modeller som DS19 og DS21, samt CX rangen stridigt.
Hvad der præcist kommer til at ske, vides ikke, for det franske mærke er meget hemmelighedsfuld omkring et billede, som tilsyneladende forestiller en ny stor-Citroën, der er sluppet ud fra det franske hovedkvarter.
Særlig affjedring
Det er dog umiddelbart oplagt at forestille sig en videreudvikling af konceptbilen, Metropolis, der for et par år siden fik debut på verdensudstillingen i Shanghai – tæt på det boomende kinesiske marked, hvor Citroën har godt fat, og der er masser af velhavende potentielle kunder.
Metropolis er 5,3 meter lang, hvilket bringer den i samme klasse som Mercedes S-klasse. Den blev i sin tid vist som hybrid med en V6- benzinmotor på 272 hk og en elmotor med en ydelse, der svarer til 55 hk. Og så selvfølgelig med mærkets highend kendetegn, hydroaktiv væske affjedring. Noget, som den nyeste DS5 ikke kan bestykkes med.
Den skal bygges i Frankrig
Der har været en række forlydender og rygter omkring kommende DS-modeller, som også tæller en DS1 eller DS2-model. I alle tilfælde vil en fransk præsident sædvanligvis stille et ultimativt krav til en ny topmodel for at skulle befordres i den: Den skal bygges helt og holdent i Frankrig.
På den anden side kræver kineserne typisk lokale joint ventures for at ville tillade Kina-salg i stor stil. Men den del kan de kreative franskmænd formentlig i givet fald finde en løsning på.
LÆS OGSÅ: Citröen udfordrer tysk prestige