Pas på når du sælger den brugte mc
Når den brugte motorcykel skal sælges før investering i en ny model, er der et par metoder, der garanterer problemfrit salg.
Kontant eller kommissionssalg er de muligheder, der bør benyttes af private.
Kontant betaling ved afhentning er omkostningsfrit. Denne betalingsform har dog en ulempe. Sælges uden for pengeinstituttets åbningstid, er den kontante salgssum uforsikret, indtil denne kan indleveres i bank eller pengeinstitut.
Kommissionssalget er det sikreste, men er forbundet med udgift til forhandler. Sælgende forhandlerne skal have deres ydelse betalt, hvor alt fra 2.000 kr. til 10.000 kr. er normen. Uanset fejl eller problemer med handel holdes sælger skadefri.
Der findes andre metoder, der kan bruges ved privat salg. Disse er dog forbundet med forskellige risici.
International overførsel
En meget usikker betalingsform. Udenlandske banker kan tilbageføre overført sum, længe efter betaling er registreret på egen konto. Der ses eksempler på sælgere, der afsender deres brugte køretøj til udlandet efter vellykket overførsel, for derefter at opdage beløbet forsvinde fra kontoen igen.
Banknoteret check
Tidligere en sikker salgsmetode, men på nu har smarte købere fundet en sikkerhedsbrist. En check kan kopieres i en kvalitet, så selv bankerne narres. Når sælger indleverer check til banken, ses falskneriet ikke, men efter kort tid opdager bankerne, at samme checknummer er genbrugt, hvorefter beløbet tilbagekaldes.
Bankoverførsel
En metode forbundet med store risici for sælger. Hvis køber går i sin bank og beder dem overføre betaling for køretøj til sælgers konto, og derefter får banken til at sende fax med bekræftelse, føler flertallet af sælgere sig sikre. Denne procedure kan let omgøres af køber, der efter afhentning af køretøj, ringer til banken igen, og beder banken trække beløbet tilbage, da handlen mislykkedes.
Der er flere og flere sælgere, der ender uden køretøj og betaling, hvorfor det er ekstra vigtigt at sælge sikkert.