Zeekr stopper ikke her: Efter 7X-succes kommer en lav og hurtig ny elbil
Den kom nærmest ud af ingenting og blev hurtigt et kendt syn på de danske veje. Nu gør Zeekr klar til næste kapitel. En ny model er på vej, og den går i en helt anden retning end den populære 7X.
Zeekr har haft en usædvanlig flyvende start i Danmark. Med 7X ramte mærket plet hos danske bilkøbere, der gerne vil have plads, komfort og hurtig opladning, men som ikke nødvendigvis vil betale for et klassisk premiummærke.
På rekordtid har modellen sikret Zeekr en synlig bid af markedet, og det er en sjælden succes blandt mange andre kinesiske mærker, der kæmper med at finde fodfæste herhjemme.
På tre måneder kom de første 100 biler ud på de danske veje. Allerede tre måneder senere er tallet oppe på over 500. Nu sker der noget igen.