»Jeg kører lige en tur, skat«: Er bilen virkelig det frirum, vores hjerne har brug for?

Midt i en tid, hvor ro er blevet en mangelvare, har danskerne fundet et fristed, der bevæger sig.

En ny undersøgelse afslører, at køreturen for mange fungerer som en mental pauseknap, hvor hjernen kobler fra.

Forleden tikkede EKKO-målingen 2025 fra Volvo Car Denmark ind i bilredaktionens mailbakke.

Den giver et indblik i flere end 1.500 danskeres oplevelse af støj, ro og mental tilstedeværelse og viser, at knap halvdelen af danskerne ser en køretur som et mentalt frirum.

Hele 67 pct. bruger tiden bag rattet som en tænkepause i en hverdag, hvor ro er en mangelvare, og hver femte dansker ifølge målingen sjældent eller aldrig får de nødvendige pauser.

Bag rattet nyder 32 pct. roen uden musik, podcast eller telefonsamtaler – de kører ”bare” bil.

En køretur kan tilsyneladende være noget, man trænger til. Ja, mange har i tidens løb hørt eller sagt vendingen »jeg kører lige en tur« – én af de vendinger, som siger nok i sig selv og ofte lander efter en hård arbejdsdag, kaotiske ulvetimer eller et skænderi.

Men er det sandt? Slapper hjernen virkelig af, når hjulene drejer, eller fortæller knap halvdelen af danskerne sig selv en løgn?

Det satte vi os for at undersøge med hjælp fra to eksperter: hjerneforsker Thomas Alrik Sørensen fra Aalborg Universitet og psykoterapeut Elsebeth Christensen.

Hjernen, en si på landevejen

Der går kun ét minut, fra Thomas Alrik Sørensen tager telefonen, til han kaster første forbehold for bilens frirum på bordet:

»Måske er det indlysende, men udbyttet afhænger af bilisten og trafikken. Er man ny bilist på en ukendt rute i myldretiden, slapper hjernen bestemt ikke af,« slår han fast.

»Kører man derimod til og fra arbejde eller ad andre velkendte ruter, er adfærden bag rattet trænet, så processen nærmest sker automatisk. Her bruger hjernen få ressourcer og kobler fra.«

Fordi danskerne ifølge hjerneforskeren er »nogenlunde gode til at køre bil, når de kører bil«, fjerner en køretur de distraktioner, der til dagligt afbryder tankerne – for eksempel telefonen.

Psykoterapeut Elsebeth Christensen ser også tankernes frie løb som en vigtig årsag til, at mange finder ro bag rattet. Hun kalder tilstanden en vekselvirkning mellem at være fokuseret og defokuseret.

»Når man er defokuseret, er hjernen som en si – tankerne siver bare igennem. Det sker, selvom du skal fokusere på at styre. Af og til aner folk ikke, hvordan de kom frem, fordi de når så dybt ind i sig selv.«

Den legale pause

Hvis chefen efter et langt møde sætter sig ind på sit kontor og lukker døren for at samle tankerne, er der sandsynlighed for, at nogen banker på.

Derfor er hjernen stadig i beredskab. Den skal være klar til at præstere på ny, selvom den har mest gavn af at komme til hægterne, mener Thomas Alrik Sørensen.

På det punkt har bilen også et es i handskerummet:

»I bilen er du kun dig selv. Du melder dig ud af omverdenen for stund og bruger ikke hjernens ressourcer på at holde dig klar.«

Elsebeth Christensen stemmer i:

»Køreturen er din tid og dit rum, for der er ingen ydre forventninger. For nogle mennesker er køreturen til og fra arbejde det eneste tidspunkt, de er helt alene.«

Bilens kabine tilbyder en legal pause, mener hun.

»Mange tillader ikke sig selv tænkepauser i hverdagen, fordi der er meget at nå, men i bilen er det ikke et valg. Og når kroppen bevæger sig gennem landskabet, bevæger tankerne sig også.«

Andre finder samme safe space på cyklen, i badet eller på en gåtur, påpeger Elsebeth Christensen – fællesnævneren er det monotone i oplevelsen, som virker beroligende for mange.

Selvforstærkende profetier

Inden Elsebeth Christensen lægger røret på, kaster hun, ligesom Thomas Alrik Sørensen, et forbehold på bordet. Hendes begynder med ordet mindfulness:

»Jeg synes ikke, det er det rigtige ord. Mindfulness er en bevidst praksis, som fokuserer på åndedræt og ofte foregår med lukkede øjne. Det går jo ikke bag rattet.«

Til gengæld kan idéen om bilen som et safe space virke selvforstærkende for den afslappende atmosfære, pointerer hun. Dem, som på forhånd glæder sig, vil hurtigere finde roen – om det er stilhed eller i selskab med musik og podcast.

Sidstnævnte gør ikke tankernes frirum mindre, påpeger Thomas Alrik Sørensen:

»Musik og podcast er ikke noget, vi behøver at forholde os til, så det gør ikke en forskel for hjernens pause. En tandlæge kan også sagtens arbejde, selvom P4 kører i baggrunden.«

De 47 pct. af danskerne, som har fast frirum i førersædet, kan altså med god samvittighed »køre en tur, skat«, tænde motoren og finde roen på farten, næste gang hverdagen kalder på en pause.

En køretur er nemlig noget, hjernen trænger til og får gavn af – så længe ruten er kendt, og øjnene forbliver åbne undervejs.

Hør alt om biler i Jyllands-Postens podcast ”Bilradio”. Den udkommer hver fredag. Lyt med hos Apple, Spotify eller i playlisten herunder, og husk at abonnere, så du får besked, når der kommer en ny episode.