Elbilernes kongeklasse i dramatisk opgør – kun én vinder
To af Danmarks mest solgte elbiler er blevet markant bedre efter deres facelift. Men på trods af forbedringerne er der kun én af dem, som i sidste ende giver den mest helstøbte oplevelse. Vi tester Skoda Enyaq mod Tesla Model Y.
Jeg har levet med Skoda Enyaq og Tesla Model Y så længe, at de føles som gamle bekendte. Men når de står her i deres nyeste skikkelser, er det som at møde dem på ny, forædlede, forandrede og mere interessante end før.
Skoda har frisket bilen op med et facelift, Tesla har rettet op på sine største fejl. Begge biler er bedre end før. Men spørgsmålet er stadig det samme: Hvem rammer bedst ind i den danske hverdag, den californiske tech-darling eller den tjekkiske familiefavorit?