Fortsæt til indhold
Biler

Glem SUV’en – denne syvsæders elbil er et drømmekøb for storfamilien

En elbil med retrocharme, syv sæder og masser af plads – ID. Buzz LWB ligner det perfekte valg til storfamilien. Men er det også en bil, der lever op til hverdagen, eller har den fået vokseværk på godt og ondt? Vi tester den lange version af Buzz’en og finder ud af, om den stadig har folkevognens sjæl.

Ved lyskrydset triller jeg op ved siden af den gule bybus i vognbanen til højre. Først dér går det op for mig, hvor stor ugens testbil egentlig er. Jeg befinder mig pludselig i øjenhøjde med buschaufføren.

Vi udveksler et kort nik. Et af den slags, der normalt kun deles mellem professionelle chauffører med en daglig rute og en fast tidsplan. For et øjeblik føler jeg mig som en del af klubben – den 12 meter lange bus er sågar også elektrisk.

Måske han kigger, fordi den blåhvide VW ID. Buzz er større, end den plejer at være, og det gør bilen til den måske bedste elektriske bil til storfamilien lige nu.