Renault 5 Turbo genopstår som elektrisk super-hatch
Fra midtmotoriseret kultklassiker i 80’erne til helelektrisk super-hatch med 500 hk. Renault 5 Turbo genopstår i 2026 som en banebrydende hyldest til fortiden og et kig ind i fremtiden.
Der findes biler, der starter som simple hverdagsmaskiner. Små, praktiske køretøjer, der bliver skabt for at fragte mennesker fra A til B uden dikkedarer.
Renault 5 var en af dem – en ydmyg, lille hatchback fra 70’erne, der spredte sig som en steppebrand på europæiske veje og i danske villakvarterer.
Men nogle gange, når de rette ingeniører og designere samles, kan selv en rugbrødsbil blive forvandlet til ren magi på fire hjul.