Fortsæt til indhold
Biler

Kørelærernes formand kritiserer nyt smart bakspejl i Polestar 4

Kan man fjerne bagruden i en personbil uden at gå på kompromis med sikkerheden? Vi spurgte en erfaren kørelærer, efter han havde prøvekørt Polestar 4 i myldretiden.

Polestar 4 er så småt begyndt at indtage danske landeveje, og har man fanget et glimt af den i trafikken, vil man nok have bemærker en ret besynderlig detalje på bilens design.

Den har ganske enkelt ikke nogen bagrude.

Det vovede og ikke mindst historiske designvalg har Polestar adresseret gentagne gange i markedsføringen af bilen.

Og selvom mærket har forsøgt at fremhæve en række andre spændende features ved bilen, som f.eks. at det er den hurtigste Polestar til dato, er det ikke overraskende den forsvundne bagrude, der er løbet med opmærksomheden i både danske og internationale medier.

Løsningen med et digitalt bakspejl, der får sin information fra et kamera på taget, i stedet for det klassiske af glas har mildest talt delt vandene blandt anmelderne.