Fortsæt til indhold
Biler

Privat tager dansk Le Mans-vinder det roligt bag rattet

Nicklas Nielsen er blot den tredje danske kører, der vinder 24-timers-løbet på Le Mans. Han bruger dagevis på at flyve kloden rundt til løb, men privat tager han det roligt bag rattet.

Hvordan er det at hamre rundt time efter time på den berømte Le Mans-bane, og hvordan er det egentlig at gå fra at være ukendt til pludselig at have vundet Le Mans, og hvad deraf følger af motorsports-kendis-status?

Det er de to spørgsmål, der skal besvares, da Jyllands-Posten forleden fik godt 45 minutter med danske Nicklas Nielsen.

”Nicklas hvem?” vil mange nok tænke, inklusive mig selv, for uden for motorsportens snævre verden var der ikke mange, der kendte danskeren, før han tidligere på sommeren sikrede sig sejren i øverste klasse på Le Mans i en Ferrari Hypercar.