Fortsæt til indhold
Biler

Se, uden hænder - nu kan du slippe rattet på motorvejen

Med BlueCruise er Ford den første til at lancere kørsel på motorvej i Danmark, uden at du behøver at holde i rattet.

Brug din adaptive fartpilot, som du plejer, og hvis ellers du er på motorvej, og regnen ikke pisker ned, så kan du fremover slippe rattet fuldstændigt, i lige så lang tid du har lyst til.

Det kunne lyde som noget, der er på vej i nye biler, og er det også, men hos Ford hedder systemet BlueCruise, og det fås allerede til Mustang Mach-E modelår MY23.75-varianter – dvs. de seneste varianter. Og vi har testet systemet.