Den gule Mercedes efterlader et spor af forundring
Den nye Mercedes-AMG GT fanger både børns blik og bilentusiasters hjerter med sit brølende design og voldsomme motorkraft.
”Gul bil!” råber en gruppe unge drenge, mens deres øjne følger kometen af en sportsvogn, der suser gennem gaderne og efterlader et ”Wow, den er vild!” i luften.
To skoleelever, som har en fin smag for biler, spæner over vejen med deres mobiltelefoner klar. ”Må vi tage et billede af den her vilde Mercedes?” spørger de, som om de lige har mødt deres største idol.