Mangfoldigheden gør Citroën Mehari til den ultimative sommerhusbil
Tomas Jandorf elsker sommeren i sin gule Citroën Mehari. Den franske klassiker har rundet 55 år og er populær som aldrig før. Når den går i stykker, kan den nemt fikses, og der er ingen mangel på reservedele.
Det er summen af alle bilens egenskaber, som gør den smuk, og Mehari er et eksempel på en sådan bil, forklarer Tomas Jandorf, som vi besøger i anledningen af, at Citroëns klassiske Mehari efterhånden nærmer sig 60 år og er populær som aldrig før.
Meharis grundlæggende simple opbygning passer godt ind i det moderne menneskes ønske om bæredygtighed, også når det gælder klassiske biler. Bilen er simpel og signalerer det gode, simple liv, hvor du definerer indholdet.
Samtidig kan alle dele skaffes til en Mehari, der er lidt træt, og overalt i Europa er der stribevis af klubber, der hylder Citroëns klassiske biler i form af både Mehari, 2CV og Dyane.