Ny Kia EV3 vil forene markant design med lang rækkevidde og god plads
Med samme designstil som Kias topmodel vil mærket med den nye EV3 forsøge sig i den boomende klasse af elbiler til omkring 300.000 kr.
Storesøster har vakt massiv opmærksomhed med sit kantede og rå look. Og nu kommer Kia med en lillesøster til den kendte EV9, der viderefører de kantede linjer, men til en helt anden pris. Hvor den enorme EV9 med op til syv sæder koster over 650.000 kr., så kommer den nye EV3 formentlig til det halve og dermed i en klasse, der er blandt de mest populære herhjemme.