Fortsæt til indhold
Biler

Den nye Byd Seal U kører direkte ind i løvens hule og bliver sikkert ædt af konkurrenterne

At køre den nye Byd Seal U er omtrent så spændende som at fragte en delegation pensionister i bus til Harzen: Den er bedst til at køre ligeud, for snævre kurver og frække manøvrer i byen er ikke nogen fornøjelse. Bilens andre kvaliteter gør, at den måske alligevel har en berettigelse herhjemme.

Forestil dig, at du sætter dig ind i en tidsmaskine. Du drejer på et ur, taster en dato ind, og med et blændende lys og en lyd, der minder om en gammel science fiction-film, befinder du dig pludselig 20 år tilbage i tiden. Men vent – det er ikke starten på en eventyrlig rejse tilbage til 2004.

I stedet sidder du nu og her bag rattet på den nye Byd Seal U, en elbil, der på forbløffende vis formår at byde på en køreoplevelse, der på visse punkter minder mere om en ældre amerikansk familiebil.

Til gengæld er den lige så godt skruet sammen som en Audi fra samme tidsperiode og er udstyret med alskens moderne udstyr. Forvirret? Det er jeg også, her er mit ærlige forsøg på at finde hoved og hale i den nye elektriske SUV.

Artiklens emner
Elbiler