Fortsæt til indhold
Biler

VW lancerer kraftigt forbedret Golf, inden elbilerne tager helt over

Et skuffende salg har fået VW til at lave et mere omfattende facelift på Golf end normalt. Herhjemme spiller bilen kun en statistrolle, men i hjemlandet er det fortsat en selvfølge at købe en ny Golf.

Igennem generationer har VW Golf været en titan på vejene, en konge i sit rige af stål og gummi, så anerkendt og elsket, at dens navn er blevet synonymt med hele sin klasse: Golfklassen. Men tiderne skifter, og ligesom blade, der falder af træerne, så er Golfens herredømme begyndt at visne herhjemme.

Tiden er en anden, og herhjemme er det især elbilen ID.4, den lille Polo og den kompakte SUV T-Roc, der nu tegner Volkswagen på det danske bilmarked.

Men over grænsen, i Tyskland, hersker der en anden virkelighed. Her står Volkswagen Golf stadig som et stolt nationalklenodie, en bastion af tysk bilindustri. Siden 1981 har den indtaget førstepladsen som det mest solgte køretøj. Og Currywursten blandt VW-modellerne.

Derfor er det ikke overraskende, at Volkswagen investerer i en omfattende opdatering af Golf mrk. 8 og et facelift, der lander, samtidig med at det er 50 år siden, at bilen blev lanceret tilbage i 1974.

Artiklens emner
Golf