Honda standser salget af elektrisk retro-minibil
Den var charmerende og befriende anderledes, men salget udeblev. Derfor er det nu farvel til Honda E.
Det er kun tre år siden, at Hondas første elbil, E, kom på markedet med sit enkle navn. Den tiltrak sig mange positive overskrifter med det retro-inspirerede design, en unik kabine med flere store skærme og gode køreegenskaber. Men bilen havde sine begrænsninger, især hvad angår det praktiske, da batteriet kun gav en beskeden rækkevidde på 222 km.