Tesla Model 3 er en »velkomsthilsen« til de nye biler i klassen
En gammel klassiker har fået sig en stor makeover. Det er godt nyt for elbilmarkedet, hvis priser Tesla har banket ned ad flere omgange i år.
Da Tesla Model 3 kom til verden i 2017 – og til Danmark i 2019 – var det ikke uden startvanskeligheder.
Siden har modellen dog fået godt tag i Danmark. Og nu lancerer Tesla så dets nyeste skud på stammen i form af en fuld makeover på den populære bil.
For Tesla betyder lancering af den nye Model 3, at de brugte Model 3’ere vil falde »en hel del i pris«, siger Jyllands-Postens bilredaktør, Christian Schacht.
Men for Teslas konkurrenter betyder det, at de får svært ved »for alvor at komme til«. Og Tesla har endnu mere i ærmet, end det har vist i dag.