Henrik Fisker viser nye modeller med indbyggede overraskelser
Den kommende Gran Turismo fra Fisker, kaldet Ronin, yder over 1.000 hk og har en rækkevidde på mindst 965 km, mens pickuppen Alaska og den hypede PEAR får en meget spektakulær bagklap og bagindgang.
Ambitionerne har altid været høje hos den danske bildesigner og bilproducent Henrik Fisker. Nu er de mange planer blevet meget mere håndgribelige. Det sker, efter at Fisker Automotive netop har præsenteret prototyperne for en række nye modeller, der har været meget omtalte.