Dansk hyperbil med vanvittig topfart

Zenvo fra Præstø klar med TSR-GT-modellen, der yder 1.360 hk og klarer 424 km/t. på toppen. Det er den sidste, før en helt ny hyper-sportsvognsmodel kommer til næste år.

Artiklens øverste billede
Den nye Zenvo TSR-GT med 1.360 hk kan klare 424 km/t. på toppen. Foto: Zenvo

Det er ikke hver dag, at en ny bilmodel kan levere en præstation, som hedder 424 km/t. på toppen. Men det er tilfældet for den nye Zenvo TSR-GT fra den danske producent af hyperbiler med base i sjællandske Præstø.

Versionen med en V8-motor med to kompressorer, der leverer 1.360 hk, er den sidste af TSR-modellerne, som blev lanceret i 2016. Den bliver afløst af en helt ny model til næste år.

Derfor er der også lagt op til en stor finale fra Zenvo, der er i samme liga som f.eks. svenske Koenigsegg. TSR, som er optimeret siden debuten, kommer nu med sin absolut største ydelse. Her leverer den 5,8-liters V8-motor altså hele 1.360 hk mod ellers 1.117 hk i en almindelig Zenvo TSR-S, der klarer 325 km/t. på toppen. Der er dog endnu et stykke op til en W16-cylindret Bugatti Chiron, som yder 1.600 hk og klarer 440 km/t. på toppen. Men vi er i samme luftlag.

I TSR-GT har ingeniører og designere videreudviklet på specialiteten med en bagspoiler, som kan rotere, og en ny type hjuldæksel, som hjælper med stabiliteten ved de høje hastigheder.

Her er også opgraderede ind- og udsugningsmanifolder og mulighed for, at bilen endda kan køre på E85 ætanol. Kabinen byder også på nye materialer som lydreducerende alkantara, der supplerer kulfiber-indsatser.

Jens Sverdrup, som er bestyrelsesformand og marketingchef hos Zenvo, uddyber:

»En ny æra for Zenvo er på vej, men inden da har vi skabt vores fortolkning af en GT-variant på TS-platformen. Vi laver kun tre modeller, som alle er allokeret til globale samlere,« siger han og henviser til, at rapperen Tim Burton (Shmee150) modtog en TSR-S i august 2022.

»Den sidste og endelige udgave af TS Zenvo-platformen, som er TSR-GT, er en drastisk stilændring, men den forbliver i tråd med den traditionelle Zenvo-æstetik. Dette er en passende tilføjelse til TS-platformen, som har spændt over fire modeller,« siger han.

Det drejer sig om modellerne TSR, TS1 GT og TSR-S.

Zenvo har ikke oplyst pris på den seneste model. Men ifølge Bilmagasinet ligger prisen på omkring en halv snes mio. kr. før danske afgifter. Det er en pris, der vil lande på 30 mio. danske kr., når statskassen har fået sit – så er niveauet også ligesom lagt.

Firmaet har heller ikke frigivet mange oplysninger om den nye model, som kommer til næste år. Men ifølge udenlandsk motorpresse kan der være tale om en bil med V10- eller V12-motor.

Hør meget mere om biler i Jyllands-Postens bilpodcast ”Bilradio”. Den udkommer hver fredag.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.