Tesla rydder bordet på bilsalgsfronten

Den nye Tesla Model Y blev den mest solgte bil i september, mens Tesla Model 3 kom ind på en tredjeplads i en måned, hvor der kom nummerplader på rekordmange elbiler.

Artiklens øverste billede
Den nye Tesla Model Y er kommet godt fra land, og den elektriske SUV blev den mest indregistrerede bil i september. Foto: Christian Schacht

Der er masser af strøm på bilsalget for september.

Ikke alene kom der med cirka 3.200 stk. rekordmange nummerplader på elbiler, det samme gælder antallet af plug-in hybrider, der med 3.250 stk. betyder, at de to elektrificerede biltyper samlet tegner sig for 45 pct. af det samlede salg på godt 14.200 personbiler – i sidste måned var det 40 pct.

Her er Tesla helt i front. Den spritnye Tesla Model Y kom med 449 biler ind på en sikker førsteplads, mens den stadig populære Tesla Model 3 besatte tredjepladsen med 299 biler.

Den var på elfronten skarpt forfulgt af VW ID.4 på en fjerdeplads, mens Audi Q4 – hvor alle er elektriske e-tron-modeller – kom ind som nummer 13.

Tesla Model 3 hænger stadig på, og den kom ind på en tredjeplads i sidste måned. Foto: Christian Schacht

Hyundai Kona, hvor mange er Electric-modellen, besatte 18. pladsen. VW ID.3, som ellers lå højt i sidste måned, er til gengæld faldet helt ud af top-20-listen med kun 168 biler; også den ellers populære Ford Kuga, der har solgt godt som plug-in hybrid, er droppet fra en førsteplads i august og høje placeringer de sidste par måneder til et sted midt på listen.

Til gengæld ligger en model som Kia Ceed, der netop har fået et facelift og sælger godt som plug-in hybrid, helt oppe på listens andenplads, mens også BMW 3-serie, Peugeot 3008, Toyota RAV 4, Audi Q5 og Mercedes A-Klasse, der har store andele af plug-in hybrider, ligger højt.

Mange jokere

Det samlede salg for sidste måned ligger noget under september for i fjor, men de to måneder kan ikke sammenlignes. Der er nemlig en række underliggende faktorer, som spiller ind på bilernes placeringer på listen, som kræver, at man går bag om tallene. Det betyder også, at salgslisterne er øjebliksbilleder af, hvad bilimportørerne kan levere lige nu.

Salget af plug-in hybrider og især elbiler tog da også for alvor fart i august, da der kom gang i leveringerne af mange af de biler, som er bestilt tidligere.

Således har Tesla typisk store leverancer op til kvartalsafslutninger. Denne gang er der ydermere mange bestilte Model Y, som nu endelig leveres, hvilket har boostet ”Tesla-effekten”. På den anden side er stort set alle bilproducenter ramt af forsinkelser, som skyldes en række forhold. Her spiller de meget omtalte chips, de såkaldte semikonduktorer, en stor rolle.

Kia Ceed, der netop er kommet i en faceliftet version, sælger godt om plug-in hybrid og blev den andenmest solgte bil i september. Foto: Kia

Mads Rørvig, som er adm. direktør for De Danske Bilimportører, konstaterer, at de lange leveringstider giver udfordringer.

»Flere kunder må i øjeblikket vente længere end normalt på deres nye bil pga. en global mangel på mikrochips og andre corona-afledte faktorer. Det er vi naturligvis ærgerlige over, da det på den korte bane forsinker den grønne omstilling. Der er dog stadig biler at få med kort leveringstid, hvis man står og skal købe ny,« forklarer Mads Rørvig.

Mangler ladestandere

Når vi taler om den grønne omstilling, er der dog en næsten lige så stor udfordring, som nærmest er blevet en kæphest for De Danske bilimportører, hvor direktøren frygter, at udrulningen af ladenetværket går for langsomt.

»Den voldsomme stigning i grønne biler stiller store krav til ladeinfrastrukturen, som endnu ikke er tilstrækkelig. Selv om der investeres massivt i ladeinfrastruktur, er der stadig problemer med kapaciteten, når salget af opladelige biler går så hurtigt, som det gør. Med de mange investeringer, der i øjeblikket foretages i ladeinfrastruktur, er jeg dog optimistisk omkring, at vi i løbet af næste år får en bedre balance,« lyder det fra Mads Rørvig.

Vil du vide meget mere om biler, så lyt til Jyllands-Postens podcast ”Bilradio”. Den udkommer hver fredag kl. 14.30.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.