Det betyder 5G-netværket for din bil
Det lynhurtige 5G-netværk giver en række nye muligheder for bilisterne. Første skridt bliver langt mere detaljerede navigationsanlæg, der også får bilen til at glide lettere gennem trafikken.
Du har hørt betegnelsen 5G mange gange og har måske endda fået en af de nye telefoner, som kan gå på det hurtigere netværk, der også er kommet op i Danmark. Men hvad betyder det for bilerne?
Selv om der på sigt er lagt op til f.eks. styring af mere avancerede selvkørende biler, vil det i første omgang handle om noget så praktisk som bilernes navigation.