Mazda MX-30 er en elbil i den rette ånd, men rækkevidden halter gevaldigt
Vi kører den nye Mazda MX-30, som er tro mod mærkets dna, gennemført og giver meget udstyr for pengene, men som lider under en lav rækkevidde på 200 km og langsom opladning.
Det her er klart en Mazda. Designet er stilrent, kabinen er indbydende med fin forarbejdning og materialer, mens køreegenskaberne er ganske præcise. Alligevel er der klar forskel mellem den nye MX-30 og resten af Mazda-programmet. Testbilen er nemlig den første rent elektriske bil fra det japanske mærke. Frem for benzin er drivlinjen her et batteri…