Mercedes-Benz S-Klasse når nye højder

Mercedes løfter mere af sløret for den nye S-Klasse, som bl.a. får airbags til bagsæderne, avanceret firehjulstyring og en undervogn, der kan løfte bilen ved sidekollision.  

Artiklens øverste billede
Den nye Mercedes S-Klasse får en mere raffineret firehjulsstyring, hvor de medstyrende baghjul skal give mere manøvredygtighed til den store bil. Foto: Mercedes

Et overflødighedshorn af højteknologisk udstyr. Sådan er forventningerne, hver gang Mercedes lancerer en ny generation af den store S-Klasse. De ser også ud til at blive indfriet, når den næste, kaldet W223, præsenteres i løbet af sensommeren. Sådan tegner billedet sig i hvert fald, efter at det tyske mærke har vist formummede billeder af det nye bud i ministerklassen, suppleret af et pænt bundt tekniske oplysninger om den store bil, der konkurrerer mod Audi A8 og BMW 7-serie.

Det gælder især på sikkerhedsfronten. Her byder den nye model bl.a. på airbags for de to yderste bagsædepassagerer, der er integreret i forsæderne og aktiveres ved kollision. Nyt er også en avanceret alarm, som skal forhindre, at de ombordværende slynger døren ud i f.eks. en forbipasserende cyklist. Den reagerer med sensorer, allerede før dine hænder rører dørhåndtaget.

Flere slags firehjulsstyring

Med et indbygget 48 volts system, som er en del af den avancerede ”Active Body Control-affjedring” får Mercedes nu også den type kollisionssikring, vi har set i Audi A8, hvor bilen løfter sig selv i den pågældende side med 8 cm, hvis der er udsigt til en sidekollision, og hvor skaderne på den måde mindskes.

S-Klassen har fået en akselafstand, som er 4 cm længere, hvilket giver mere plads på bagsædet. Foto: Mercedes

”Active Body Control” er forbedret og arbejder med 20 sensorer og et stereokamera, som aflæser vejen og analyserer underlaget 1.000 gange i sekundet. Det spiller sammen med den adaptive undervogn, som skal sikre den mest komfortable fremfærd.

Ingeniørerne i Stuttgart har også optimeret firehjulsstyringen, så vendediameteren kommer ned, og selv i versionen med den længste akselafstand er den formindsket med to meter og kommer ned under, for den størrelse, pæne 11 meter. Det er en medstyrende bagvogn, som fås i to versioner, der henholdsvis kan dreje i vinkler på 4,5 eller 10 grader, og som også skal sikre manøvredygtighed i katastrofesituationer og forholdsvis agile køreegenskaber til den store bil, lyder det fra Mercedes.

Mærkets marketingfolk lover også, at parkeringer klares nemmere med en ny 360 graders parkeringsassistent, der virker med 3D-teknologi.

Lys i sikkerhedsselerne

Der er også tænkt på detaljerne for bagsædepassagererne, som nu får illuminerede låse til sikkerhedsselerne, så det er lettere at klikke selen på plads i mørket.

Den nye model får i det hele taget mere plads på den bagerste sæderække, takket være en akselafstand, som er vokset med 4 cm, mens de ombordværende på de forreste sæder har udsigt til en instrumentering med store, flade skærme.

Topmodellen fra Mercedes får mulighed for et sikkerhedssystem, der løfter bilen ved sidekollision og på den måde beskytter de ombordværende bedre. Foto: Mercedes

Motorprogrammet omfatter flere plug-in hybrider, der angiveligt bygger på sekscylindrede benzin- og dieselmotorer, hvor rækkevidden på ren el ventes at være 100 km, og som formentlig toppes med en ottecylindret AMG-version eller måske endda en 12-cylindret benzinmotor. De endelige data er endnu ikke frigivet. Her er også mulighed for firehjulstræk, mens en eksklusiv Maybach sammen med en pansret Guard-version topper programmet. Den rene el-del er forbeholdt den helt nye EQS- limousine. I første omgang ser vi S-Klassen, som vises i fuldt flor til september.

Lyt også til Jyllands-Postens bil-podcast ”Bilradio”.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.