Rummelige elektriske minibusser på vej

De tre PSA-mærker Opel, Citroën og Peugeot på vej med elektriske busser, der klarer 230 km – 330 km på en opladning, og som kan have op til ni personer ombord.

Artiklens øverste billede
De nye store elektriske busser som denne Peugeot e-Traveller kan have ni ombord og klare 330 km med den største batteripakke. Foto: Peugeot

Der er en helt ny elektrisk bilklasse på vej med minibusser, der har masser af luft og plads ombord.

Seneste skud kommer fra PSA, som lancerer Opel Zafira-e Life, Citroën e-Spacetourer og Peugeot e-Traveller. Det er busser, som har plads til syv eller ni personer, et batteri på 50 kWh samt en elmotor på 136 hk, og som klarer 230 km på en opladning. Senere kommer versioner med et batteri på 75 kWh, der skulle kunne nå 330 km på en opladning.

For at sikre den totale fleksibilitet lanceres der varianter med ikke mindre end tre længder, der måler mellem 4,60 og 5,30 meter. Dermed matcher de tre koncernfætre en konkurrent som Mercedes EQV 300, der har en rækkevidde på 356 km.

Mens modellerne med den mindste batteripakke kommer denne sommer, vil de med større batteri være på banen i starten af 2021.

Topluksus

Med en hurtiglader vil batteriet kunne lades op til 80 pct. på 30 minutter med den mindste pakke og 45 minutter med den største. PSA har ikke oplyst den maksimale effekt.

Busserne byder på mulighed for ekstra luksus i de længste versioner, der kan fås med topudstyret, ”Lounge”, som bl.a. har lædersæder, massagefunktion og ekstra brede siddeflader agterude.

De elektriske busser udgør en helt ny bilklasse, hvor de i høj grad henvender sig til professionelle brugere. Foto: Peugeot

I den praktiske afdeling kan der være 4.500 liter bagagerum, når alle sæder er lagt ned, mens den mest hårdføre kan laste 1,0 ton.

Mange muligheder med app

Modellerne får en række grundlæggende assistentsystemer som nødbremse samt automatisk op- og nedblænding af lys. Mens man vil kunne styre en række funktioner med en app. Hos et mærke som Opel er det ”Opel Connect”, hvor man bl.a. kan indstille ladetid eller tidspunkt for opstart af klimaanlæg. Desuden medfølger også ”Free2Move Services App”, der kan henvise til 360.000 ladepunkter i Europa.

Busserne kommer i tre længder, hvor den største kan fås med meget luksuriøst udstyr. Foto: Peugeot

Hanne Sørensen, som er pressechef hos Interdan, som importerer Peugeot, Citroën og Opel, kan endnu ikke sige noget om planerne herhjemme.

Men det er i høj grad biler, som henvender sig til professionelle som taxaselskaber eller shuttle services.

Hvis prisen er rigtig, kan modellerne med den store batteripakke være et alternativ for den omfangsrige børnefamilie.

Lyt også til Jyllands-Postens bil-podcast ”Bilradio”.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.