Idyllisk julestemning i Tysklands bindingsværksbyer
For mange danskere er et besøg på et af Tysklands mange julemarkeder blevet en årligt tilbagevendende begivenhed. Og det er ikke uden grund! De tyske julemarkeder oser af jul og en næsten magisk atmosfære, som man ikke finder andre steder. Kombinationen af hyggelige byer, gode muligheder for at shoppe julegaver og overdådig julepynt giver en helt særlig julestemning. Tag en pause fra hverdagen med en miniferie i Tyskland. Du skal ikke køre ret langt for at opleve Tysklands idylliske julemarkeder.
Goslar – jul i skoven
Du finder næppe en mere stemningsfyldt kulisse for et julemarked end UNESCO-verdensarvsbyen Goslar. Mellem Goslars gamle bindingsværkshuse julehyggen er i top, når byens historiske markedsplads i adventstiden bliver omdannet til et stemningsfuldt julemarked. 80 juleboder, stillet op i stjerneform, lysende juletræer, julemusik og duftende julegodter er kun en beskeden del af julemarkedet. Det helt særlige ved Goslars julemarked er nemlig den enestående juleskov, der består af omkring 40 illuminerede grantræer, blød skovbund og sagte musik. Vejen fra julemarkedet til juleskoven er oplyst af brændende fakler og man kan næste ikke undgå at komme i romantisk stemning.
Se åbningstider for julemarkedet i Goslar her
Hameln – sagnomspunden jul i rotterfængerbyen
Alle kender formentlig sagnet om rottefængeren fra Hameln, der blev snydt for sit honorar efter at have befriet byen for rotter. Som hævn lokkede han med sit fortryllende fløjtespil byens børn ind i en grotte uden for byen, hvor de efterfølgende forsvandt for aldrig at blive set igen. I dag er Hameln rottefri og selvom rottefængeren spottes jævnligt, er det uden fare for byens børn. Der er således intet til hinder for at tage til Hameln og opleve byens eventyrlige julemarked. Når den smukke historiske gamle bydel med de gamle bindingsværkshuse oplyses af julemarkedet og de dekorerede gade, fortrylles både børn og voksne. Omkring det historiske Hochzeitshaus, der forvandles til en kæmpe julekalender, og Marktkirche frister 70 festligt pyntede træhytter de besøgende med kunsthåndværk, glühwein og julegodter. Den 11 meter høje julepyramide, en børne-skøjtebane samt Hochzeitshaus, der forvandles til en kæmpe julekalender, er blot en lille del af det omfattende juleprogram. Du kan også tage en romantisk adventssejltur på floden Weser eller opleve byen på guidede byrundvisninger, hvor julens historie og skikke bliver gjort levende.
Se åbningstider for julemarkedet i Hameln her
Celle – idyllisk julestemning
Julemarkedet i Celle er indrammet i Europas største sammenhængende samling af bindingsværkshuse. Julebelysning giver de gamle bindingsværksfacader en helt særlig atmosfære, som du bare må opleve.
Midt i den historiske gamle bydel med de vidunderlige bindingsværksfacader stråler Celles julemarkedet med mere end 80 boder, der ligger som perler på en snor i den gamle bys hyggelige stræder. Midt i det hele kan du beundre markedets 14 meter høje, lysende julepyramide. På Stechbahn finder du en juleskov, hvor du kan købe traditionelt og individuelt håndværk – en oplagt mulighed for at finde en unik julegave.
Se åbningstider for julemarkedet i Celle her