Guide til UNESCO-verdensarv i Tyskland

Denne artikel er sponsoreret af

Til den arkitekturinteresserede:

Fagus Fabrik i Alfeld: Skofabrikken Fagus består af 10 bygninger og er tegnet af arkitekterne Walter Gropius og Adolf Meyer efter Bauhaus-principperne og er opført i glas og stål. Fabrikskomplekset er et stykke banebrydende industriarkitektur og dannede inspiration for Bauhaus-skolen i Dessau.

Bauhaus-skolen i Weimar: Den første Bauhaus-skole, som åbnede i 1919 i Weimar. Bauhaus-skolen havde blandt andet værksteder for keramik, væveri, stenhuggeri, maleri og metalsløjd. Lærerne blev kaldt ’mestre’ for at komme væk fra elitære betegnelser som professorer, og blandt dem var navne som Wassily Kandinsky, Paul Klee og Josef Albers.

Bauhaus-skolen i Dessau: Skolen og de tilhørende Meisterhäuser – mesterhuse, der husede skolens lærere, blev opført i 1925, da skolen i Weimar blev lukket på grund af politisk modstand. Skolen blev tegnet af Bauhaus-grundlæggeren Walter Gropius’ tegnestue og har siden dannet inspiration for arkitekter verden over. Opførelsen tog cirka et år og var en del af undervisningen.

Til romantikeren:

Wernigerode i Harzen: Wernigerode har på grund af sine mange farverige huse tilnavnet ’den farverige by i Harzen.’ Højt over byen findes byens slot, hvor man kan se de tidligere fyrstelige værelser. Fra slottet er der en storslået udsigt, og man kan se helt op til Harzens højeste og kendteste bjerg, Bloksbjerg.

Quedlinburg i Harzen: Den gamle middelalderby Quedlinburg har over 1.300 bindingsværkshuse fra seks århundreder, og den historiske byplan anses for at være et enestående eksempel på en velbevaret middelalderby. Byens serværdighed er kirken St. Servatius, som rummer en kostbar skat. Skatten blev delvist stjålet ved slutningen af 2. verdenskrig af den amerikanske officer, som skulle bevogte den. Quedlinburg betalte i slutningen af 1980’erne 3 millioner dollars for at få den retur.

Goslar i Harzen: Goslar er den største by i Harzen og var frem til 1253 også residensby for de tyske kejsere og konger. Byens gamle bydel er også kendt for sine velbevarede bindingsværkshuse, smalle gader og middelalderlige charme.

Einbeck: Einbeck er en gammel hansestad, og i den historiske bykerne ligger Tiedexer Strasse, som er en af de længste sammenhængende strækninger med bindingsværkshuse i Tyskland. De ældste huse er 5-600 år gamle, og mange af er dekoreret med fine træudskæringer med masser af figurer og ornamenter. Byen er også kendt for sin produktion af sennep og øl og ikke mindst for Einbecker Blaudruck. Blaudruck – blåtryk eller blueprint – er en næsten 400 år gammel trykkemetode, som er optaget på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv.

Lübeck: Den gamle bydel i Lübeck er blevet optaget på UNESCO’s verdensarvsliste på grund af sin enestående middelalderarkitektur og historiske betydning. Byens historiske centrum er fyldt med smalle brostensbelagte gader, gamle handelshuse og byens fem kirker.

Til den historieinteresserede:

Erzbergwerk Rammelsberg i Harzen: I mere end 1.000 år blev der udvundet malm fra det 635 meter høje bjerg, Rammelsberg, udenfor byen Goslar i Harzen. Minedriften stoppede først i 1988, men historien lever videre, da minen er blevet omdannet til museum, Erzbergwerk Rammelsberg.

Det gamle rådhus i Lübeck: Rådhuset, som er opført i gotisk stil, er en vigtig del af Lübecks historie og kultur. Bygningen, der stammer fra det 13. århundrede, var et centralt sted for politiske og administrative beslutninger samt et symbol på byens selvstyre og rigdom.

Det gamle saltlager/Holstein Tor i Lübeck: Salzspeicher, saltlageret, er seks historiske lagerbygninger langs floden Trave, der blev brugt til opbevaring af salt i middelalderen. Saltlageret ligger ved siden af byens vartegn, den imponerende byport, Holstein Tor fra 1478. Porten bærer ordene ’Concordia domi pax’, som betyder ’Enighed hjemme, fred ude.’

Bremens rådhus og Roland-statuen: Bremens rådhus ligger på Marktplatz i byens historiske centrum og blev opført i gotisk stil i begyndelsen af 1400-tallet efter, at Bremen var blevet optaget i Hanseforbundet. Rådhuset blev renoveret i den såkaldte Weser-renæssancestil i begyndelsen af 1600-tallet. Ved siden af rådhuset står statuen af Bremens Roland, en ikonisk figur fra middelalderen, der symboliserer byens rettigheder og privilegier som en frihandelsby.

Til interesserede i kirker og klostre:

St. Petri Domkirke i Bremen: Bremens domkirke kan dateres helt tilbage til 789, hvor der lå en trækirke på stedet. Den nuværende kirke stammer fra 1100-tallet og er opført i romansk og gotisk stil. Fra det 90 meter høje tårn er der en fin udsigt udover byen.

Domkirken og St. Michaelis-kirken i Hildesheim: I domkirkens apsis vokser et 1.000 år gammelt rosentræ, som ifølge historien hænger sammen med byens opståen og udvikling. Domkirken er også kendt for sine skatte og har en af de største samlinger af kirkekunst i Europa. St-Michaelis-kirken er over 1.000 år og har gennemgået en gennemgribende renovering.

St. Marienkirche i Lübeck: St. Marienkirche er opført i det 13. århundrede i gotisk stil og er kendt for sit imponerende tårn, smukke interiør og en række kunstværker, herunder Bernt Notkes berømte billedfrise ’Døden fra Lübeck’, som blev ødelagt under et luftangreb i 1942. Under samme angreb styrtede kirkeklokkerne ned fra tårnet, og de knuste kirkeklokker ligger stadig på kirkegulvet til minde om luftangrebet.

Klostret i Walkenried i Harzen: Klostret i Walkenried blev grundlagt som det tredje cistercienserkloster i den tysktalende verden i 1127, og her kan besøgende stadig opleve cisterciensermunkenes hverdag. Af den oprindelige klosterkirke er der kun ruinerne tilbage, som i dag danner stemningsfuld kulisse for sommerkoncerter. På klostrets museum kan man opleve det meget regulerede klosterliv.

Til naturelskeren:

Midtøverste Rhindal: En 67 kilometer lang strækning i Rhinlandet, som strækker sig fra byerne Bingen og Assmannshausen til Koblenz. På strækning er der vinmarker, eventyrlige slotte, idylliske landsbyer og ikke mindst den sagnomspundne Lorelei-klippe. Ifølge sagnet sad den smukke og ulykkelige Lorelei på den 194 meter høje klippe og drev sømændene til vanvid med sin skønhed og sang i sådan en grad, at deres skib blev smadret mod klippen.

Geopark Harz Braunschweiger Land – Ostfalen: UNESCO udnævnte i 2003 Harzen og det omkringliggende område Braunschweiger Land til Geopark Harz Braunschweiger Land – Ostfalen. Med et areal på over 9.600 kvadratmeter er geoparken den største af sin slags i Tyskland. En geopark kan sammenlignes med en nationalpark, men begrebet dækker også over, at området skal have en særlig geologisk betydning af national og international interesse.

Oberharzer Wasserwirtschaft i Øvre Harzen: Oberharzer Wasserwirtschaft ligger omkring Clausthal-Zellerfeld i Øvre Harzen og består af 107 historiske damme, vandløb og grøfter. Det var munkene fra klosteret i Walkenried, som udtænkte vandingssystemet, så de kunne kontrollere vandet og bruge vandkraft til at udvinde malm fra Rammelsberg. Systemet blev i det 16. og 19. århundrede yderligere udviklet af minearbejderne.